23948sdkhjf

Livsfarlig bakterie florerer på ni ud af ti plejehjem

Sidste år døde otte plejehjemsbeboere efter at være blevet smittet med den livsfarlige bakterie legionella.

Nu viser det sig, at bakterien i stor stil florerer i vandinstallationerne på landets plejehjem.

Det viser en undersøgelse fra Aalborg Universitet og Statens Serum Institut (SSI), som endnu ikke er offentliggjort, skriver mediet Ingeniøren.

På ni ud af ti plejehjem er der fundet legionella i vandet.

Det står værst til i København, hvor man efter vandprøver kan konkludere, at der er legionella i vandet på 45 af 49 institutioner.

I undersøgelsen blev der taget vandprøver på 97 institutioner for ældre i to byer - en by i Nordjylland og en i hovedstadsområdet.

Blandt de undersøgte institutioner i den nordjyske by fandt forskerne legionella på 36 af stederne - svarende til 75 procent.

40 procent af stederne i den nordjyske by havde alarmerende høje niveauer af legionella, mens 18 procent havde det i byen i hovedstadsområdet.

Ifølge Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital, skal der være større fokus på at få nedsat legionellasmitte på institutioner for ældre.

- De rummer jo vores ældste og svageste medborgere, der kan risikere at få legionellainfektioner ligesom hospitalspatienter, hvis vandkvaliteten ikke er i orden. Det skal også ses i lyset af, at mange ældre hospitalspatienter i stigende omfang bliver hurtigt udskrevet til efterbehandling på institutionerne, siger han til Ingeniøren.

De institutioner, der er værst ramt af legionella, har sørget for, at der er blevet sat filtre op og iværksat optimering af vandinstallationerne, fremgår det af undersøgelsen.

Kilde: /ritzau/

Artiklen er en del af temaet Samfund.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11