Bødskov: Vi ser ingen grund til at ændre i afgifterne
Af Anne Ristorp Kraufeldt
Når man køber take away eller skal bære sin nye kjole hjem fra tøjbutikken, har man formentlig bemærket, at det koster minimum fire kroner at få en pose med.
Afgiften er en del af indførslen af en større emballageafgift, der sammen med et udvidet producentansvar blev indført tidligere i år.
Men kan det betale sig at diffentiere mellem de forskellige materialer, som engangsservicen og plastposerne er lavet af? Det har Skatteministeriet fået analyseret, og nu melder skatteminister Morten Bødskov ud: Nej, det kan ikke betale sig
"Et serviceeftersyn" kalder Skatteministeriet det i et notat fra 20. september. "Det er undersøgt, om der findes alternative materialer til plastik, herunder bionedbrydelige materialer, der er mere bæredygtige, og om afgiften i så fald kan differentieres for at tilgodese disse. I analysen er der fokuseret på materialer af træ og bagasse. Analysen fokuserer også på en differentiering af emballageafgiften mellem virgint (nyt) og genanvendt plast.
Analysen er blevet til som konsekvens af Finansloven for 2020, hvor aftaleparterne besluttede at iværksætte en undersøgelse, om hvorvidt emballageafgiften på engangsservice kan differentieres med henblik på at fremme anvendelsen af bionedbrydeligt materiale.
Skatteministeriet finder dog ikke "tilstrækkeligt belæg" for at indføre en differentiering af emballageafgiften af engangsservice og plastikbæreposer, herunder for bionedbrydelige materialer.
Årsagerne er blandt andet, at en differentiering skal ses i sammenhæng med indførelse af EU’s engangsplastdirektiv, der forbyder engangsbestik og -tallerkner af plast. Direktivet trådte i kraft i sommeren 2021.
"Dermed fjernes størstedelen af grundlaget for engangsservice af plastik, idet markedet for engangsservice hovedsageligt består af bestik, tallerkner og krus (ca. 95 procent af markedet i 2018)," skriver Skatteministeriet i notatet.
Analysen konkluderer endvidere, at der for det tilbageværende engangsservice og plastikbæreposer er begrænsede miljømæssige gevinster ved en differentiering af afgiften, som ikke vurderes at stå mål med de administrative omkostninger ved en
differentiering.
Med andre ord: Det kan ikke betale sig at skelne mellem de forskellige typer af materialer.
"Analysens konklusion skal ses i sammenhæng med, at bæreposer af genanvendt
plastik, ifølge vidensgrundlaget, udgør op imod 95 procent af markedet for bæreposer (omfattet af emballageafgift) i 2020. Dette tyder på, at bæreposer af genanvendt plastik i dag er fuldt ud konkurrencedygtige med bæreposer af virgint plastik," lyder det.
Dog har Skatteministeret den disclaimer med i notatet, at skønnet muligvis er overvurderet, da de fleste svar til brug i analysen kommer fra supermarkedskæder, der typisk sælger poser af genanvendeligt plast, mens man har haft sværere ved at få svar fra detailbutikker, som muligvis sælger flere plastposer af virgint materiale.
Miljøministeriet er i gang med at udarbejde lovgivning, som skal udmønte engangsplastdirektivets bestemmelser, herunder for fødevarebeholdere. Dette vil afgrænse hvilke fødevarebeholdere, som er omfattet af regeringens mål om at halvere
mængden af take-away emballager af plast med 50 procent i 2026.
Emballageafgiften af bæreposer og engangsservice blev tredoblet pr. 1. januar 2020 med formålet at bidrage til at nedbringe plastikforbruget i Danmark. Afgifterne blev desuden indekseret i 2021 med 5,5 pct. og indekseres igen i 2024.
Afgiften af engangsservice udgør 60,8 kr. pr. kg i 2021 og omfatter engangsservice - uanset fremstillingsmateriale - der benyttes ifm. indtag af mad- og drikkevarer, og som sædvanligvis er bestemt til bortskaffelse efter brug, uanset om det anvendes flere gange. Alengangsservice er omfattet af afgiftspligten, uanset om det anvendes til privat eller erhvervsmæssig brug.
Vidensgrundlaget for analysen består af følgende rapporter udarbejdet til Miljøministeriet:
- COWI-rapport af januar 2020 ”Kortlægning af markedet for engangsservice i Danmark”
- COWI-rapport af juni 2020 ”Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og
deres alternativer”, heri indgår bl.a. miljøvurderinger.
- COWI-afrapportering af juni 2021 ”Kortlægning af afgiftsbelagt engangsservice og plastikbæreposer af genanvendt og virgint plastik”, heri indgår også skøn for substitutionseffekter ved en differentiering.
- DTU-notat af juni 2021 ”Klimaeffekter ved brug af hhv. genanvendte og virgine materialer”.