Trepartsaftale skal afhjælpe manglen på arbejdskraft: Forbud mod at screene efter alder
En ny aftale mellem arbejdsmarkedets parter, regeringen og landets kommuner skal afhjælpe manglen på arbejdskraft.
I aftalen er der fokus på de ældre, der ikke skal vælges fra på grund af deres alder.
Der indføres et forbud mod, at arbejdsgivere screener jobansøgere på baggrund af deres alder.
Det gælder dog ikke i alle tilfælde. For eksempel hvis der skal findes en ungarbejder eller ved positiv særbehandling for ældre ansøgere.
Der afsættes også penge til kurser for kommende dimittender, så de kommer hurtigere i arbejde.
Derudover skal der i a-kasser og på jobcentre være fokus på jobformidling her og nu, og at virksomheder matches med ledige.
- Målet er, at ingen ledige borgere går fra en samtale, uden at de har fået at vide, hvor der er ledige job, som det forventes, at de søger, lyder det i aftalen.
Der afsættes 15 millioner kroner om året i 2022 og 2023 til en pulje, der kan søges, til styrket jobformidling.
Der skal også hurtigere have konsekvenser, hvis man som ledig ikke sender de jobansøgninger afsted, man skal.
Jobparate ledige, der ikke søger arbejde i en måned, skal hurtigst muligt indkaldes til en samtale og have en sanktion.
Den idé er dog ikke groet i haven hos Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), der repræsenterer arbejdstagerne.
Den var dog en forudsætning for den samlede aftale, fortæller formand Lizette Risgaard i en pressemeddelelse.
- Vi ved, at de ledige meget gerne vil have et arbejde, og vi mener, at reglerne allerede er stramme i dag, lyder det.
Med aftalen kommer der også hjælp til virksomheder til at rekruttere europæisk arbejdskraft.
Hos arbejdsgiverne mener Jacob Holbraad, at der er enkelte positive elementer i aftalen.
Den løser dog slet ikke udfordringen, lyder det fra formanden fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA).
- Der er bred enighed om, at mangel på arbejdskraft er den største trussel mod det opsving, vi er i gang med efter corona.
- Derfor kan denne begrænsede aftale på ingen måde stå alene, siger han i en pressemeddelelse.
Kommunernes Landsforening, KL, kalder i en pressemeddelelse aftalen for en "lille, men positiv trepartsaftale".
- Flere ledige skal matches med de mange ledige job, vi ser lige nu. Derfor er det vigtigt, at alle parter bidrager, og jeg er tilfreds med, at vi i dag har kunnet indgå en aftale med fokus på her og nu-situationen. Kommunerne er mere end klar til at løfte vores del af ansvaret og skrue op for indsatsen for at få ledige og virksomheder til at finde hinanden, siger KL's formand Jacob Bundsgaard (S).
Ifølge KL-formanden kommer trepartsaftalens få tiltag dog ikke til at løse den langsigtede udfordring med mangel på arbejdskraft.
- Vi står med en kolossal opgave foran os. Virksomhederne skriger på arbejdskraft, og den udfordring har vi ikke løst i dag. Vi ser derfor frem til at bidrage til de drøftelser, der er i regi af Folketinget, siger Jacob Bundsgaard og peger på, at kommunerne har spillet ind med flere konkrete forslag.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) indkaldte i august parterne til forhandlinger. Han mener, at aftalen er en fornuftig løsning.
- Jeg synes, vi er nået til enighed om en klog og balanceret aftale, der bidrager til at afhjælpe manglen på arbejdskraft og får flere ind på arbejdsmarkedet.
- Det er et godt første skridt, siger han i en pressemeddelelse.
Her er hovedpunkterne i den nye trepartsaftale:
Match af ledige og virksomheder:
- Parterne er blevet enige om at afsætte 15 millioner kroner årligt i 2022 og 2023 til et styrket fokus på jobformidling i kommuner og a-kasser.
- Der afsættes 5 millioner årligt i 2022 og 2023 til De Regionale Arbejdsmarkedsråd til at iværksætte indsatser over for brancher, der her og nu efterspørger arbejdskraft.
- Der afsættes 4 millioner kroner årligt til a-kasser og jobcentre til jobrettede aktiviteter for kommende dimittender.
- Forsøg med jobrettet indsats for unge og styrket voksenlærlingeordning videreføres.
- Et forsøg med lempede ledighedskrav for jobrotationsvikarer forlænges.
- Midlertidig mulighed for gratis a-kasse-medlemskab til elever og lærlinge i job.
- Der er i aftalen afsat 3 millioner kroner til en styrkelse af trainee-indsatsen i 2022.
Skærpelse af reglerne om rådighed:
- Sanktion for jobparate ledige, som ikke søger arbejde i en måned. Sanktionen er midlertidig og vil vare i 2022 og 2023.
- Hurtigere konsekvens ved manglende jobansøgning. Den gældende frist på at dokumentere jobsøgning på tre måneder skærpes til to måneder.
Særlig indsats for at få ledige seniorer i job:
- Der indføres et forbud mod at arbejdsgivere må anmode ansøgere om at oplyse deres alder i forbindelse med jobsøgning.
- Der afsættes en pulje på 7 millioner kroner i 2023 til en særlig indsats målrettet ledige seniorer, som kan have behov for hjælp på vejen tilbage i job. Tilføres en eksisterende pulje, som indeholder omkring 15 millioner i 2022 og 10 millioner i 2023.
- Parterne opfordrer alle landets arbejdspladser til aktivt at tage stilling til, hvorvidt politikker og praksisser motiverer flere seniormedarbejdere til at fortsætte på arbejdsmarkedet.
Hjælp til virksomheder til at rekruttere europæisk arbejdskraft:
- Der afsættes 5 millioner årligt i 2022 og 2023 til en styrket indsats over for rekruttering af europæisk faglært arbejdskraft i Workindenmark.
- 2 millioner afsættes årligt i 2022 og 2023 til at fastholde internationale dimittender i områder med mangel på arbejdskraft.
- Udenlandske kandidatstuderende skal have mulighed for at påbegynde deres fuldtidsarbejde i Danmark uden at skulle afvente sagsbehandling i Styrelsen for International Rekruttering og Integration (Siri).
- Parterne afsætter 2 millioner årligt i 2022 og 2023 til et rekrutteringssamarbejde i Øresundsregionen af svenske ledige til trængte brancher i Danmark.
- Sagsbehandlingstiden på erhvervsområdet i Siri skal nedbringes ved en engangsbevilling på 12 millioner kroner.
Kilde: Beskæftigelsesministeriet
Kilde: /ritzau/
Artiklen er en del af temaet Politik.