23948sdkhjf

Kraftig vækst: Forventet driftsunderskud ændret til muligt overskud hos FOM Technologies

Københavnske FOM Technologies, der udvikler udstyr til forskning i blandt andet solceller, har indtil videre haft et forrygende år med flere vigtige ordrer.

Det kommer også til at afspejle sig i årsregnskabet, som man nu opjusterer forventningerne til.

Hidtil har man forventet en omsætning på 16–20 millioner kroner og et driftsresultat, ebitda, på -2 til 0 millioner kroner. Det opjusteres nu til henholdsvis 18–21 millioner kroner og -1 til 1 millioner kroner.

Administrerende direktør Michael Stadi udtaler:

- Vi har samlet et verdensklasse team med otte forskellige nationaliteter samt en af de stærkeste bestyrelser i en lille dansk SME-virksomhed. Sammen driver vi FOM-speedbåden fremad, og sammen kæmper vi nu for at nå toppen af vores nye guidance interval, som vil betyde en tredobling af sidste års omsætning. Afslutningsvis ser vores fremtidige pipeline lovende ud, og flere spændende kundeemner har vist sin interesse på det seneste. Dem påbegynder vi nu dialog med i de sidste måneder af året.

FOM Technologies forventer at offentliggøre regnskab den 24. februar 2022.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.157