23948sdkhjf

Wärtsilä laver studie om dualfuel med ammoniak og LNG som de to brændstoffer

Wärtsilä og det norske offshore-rederi Simon Møkster Shipping har indgået en samarbejdsaftale om at lave et feasibility-studie om anvendelse af ammoniak i dualfual-motorer, hvor LNG er det alternative brændstof.

Det skriver Wärtsilä i en pressemeddelelse.

Målet er at demonstrere potentialet, både det økonomiske og det operative, i at konvertere skibe til dual-ammoniak/LNG-operation – også i forhold til det sikkerhedsmæssige. Aftalen blev indgået tilbage i oktober.

- Vi er glade for at gå sammen med Wärtsilä i det her projekt. Vi ser det som et skridt i retning af at opfylde vores mål for at reducere udledningen af drivhusgasser, og vores ambition er at reducere vores flådes CO2-udledning med 40 pct. i 2030. I 2050 forventer vi at nå målet om nul-udledning, siger Anne Jorunn Møkster, reder og adm. direktør i Simon Møkster Shipping, Simon Møkster.

Testes på supplyskib

Hun suppleres af Cato Esperø, Head of Sales I Norge hos Wärtsilä:

- Dekarbonisering er central for skibsfartens fremtid, og Wärtsilä er fuldstændig forpligtet til at hjælpe vores kunder med at nå dette mål. Samarbejdsaftalen er en yderligere eksekvering af denne forpligtelse. Vi leder vejen frem mod alternative, renere fremtidige marinebrændstoffer gennem omfattende test og forskning, og vi ser ammoniak som en yderst lovende mulighed, siger Cato Esperø.

Testen vil blive udført ombord på offshore supply-skibet ’Stril Pioneer’, der har et hovedmaskineri bestående af Wärtsilä 32DF dualfuel-maskiner, der anvender LNG som det primære brændstof.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094