Colourbox

73% af de danske kommuner mangler SOSU-personale, og der bliver arbejdet på højtryk i kommunerne for at afprøve forskellige initiativer for at imødekomme det enorme rekrutteringsbehov.

Færre og færre etnisk danske unge søger ind på SOSU-uddannelserne, så kommunerne er i gang med at rekruttere blandt immigranter med målrettede uddannelsestilbud. Trods de understøttende initiativer oplever uddannelserne alligevel et frafald på omkring 50 %, og særligt i praktikforløbene sker frafaldet.

Johanne Korsdal Sørensen, ekstern relations manager i projektet MANTRA (Moesgårds Antropologiske Analyseenhed), skal sammen med Lektor Sara Lei Sparre fra Antropologi på Aarhus Universitet følge de forskellige initiativer.

De skal observere elever, personale og lærere og finde frem til, hvor det går galt i forløbet og komme med bud på løsninger, der kan mindske frafaldet.

- Helt grundlæggende har projektet to fokusområder. Vi ser på den ene side på kommunernes initiativer og undersøger, hvad der virker og ikke virker. Og på den anden side ser vi på elevernes perspektiver og egne erfaringer. Vi følger eleverne fra skolen og ud i praktikken for at få et indblik i, hvilke udfordringer de oplever. Målet for os er blandt andet at udvikle en læringsapp med udgangspunkt i deres behov, siger Sara Lei Sparre.

Selv om de to forskere befinder sig i projektets begyndelse, tegner der sig allerede nogle gennemgående temaer.

De sproglige barrierer fylder mest

Lektor Sara Lei Sparre har fulgt elever en måneds tid ved SOSU Esbjerg. Her har hun blandt andet snakket med eleverne om, hvilke situationer som kan være særligt udfordrende, når man står i praksis i en borgers hjem. Og ikke overraskende er der en del sproglige barrierer:

- Det går stærkt i ældreplejen, og selvom mange har gode sprogfærdigheder, har de jævnligt brug for at spørge en ekstra gang for at være sikker på, at de har forstået et svar eller en besked rigtigt. Samtidig taler mange af de ældre borgere ofte med en tung vestjysk dialekt, som særligt elever med migrantbaggrund har meget svært ved at forstå, forklarer Sara Lei Sparre.

Det betyder også, at flere elever med migrantbaggrund fremhæver, at de har svært ved at dokumentere deres observationer om borgerens tilstand og deres opgaver med borgeren i den digitale borgerjournal. De er bange for at fejlfortolke beskeder fra kollegaer og dokumentere på en måde, som kan misforstås. Det skal der nu gøres noget ved.

- Det handler om at se på, hvordan vi kan fremme migranternes vilkår, så de både føler sig godt understøttet sprogligt, men også i forhold til de kulturelle udfordringer, som opstår, når man pludselig står inde i en konkret borgers hjem og skal forsøge at finde ud af, hvordan borgeren gerne vil have løst deres hverdagsudfordringer på en måde, som passer ind i den måde, de har levet deres liv igennem mange år, forklarer Johanne Korsdal Sørensen.

En af de mere kulturelle udfordringer, som eleverne og praktikvejlederne altid nævner, handler om noget helt lavpraktisk.

- Det er jo ret kulturelt betinget, hvordan man spiser, og hvordan man sammensætter mad. Den måde, borgeren gerne vil have deres frokostmadder smurt på, er vigtig. Der er ikke ret mange, der gerne vil have leverpostej kombineret med italiensk salat.

- Men hvordan er det, man skal vide det, når man aldrig har hørt om italiensk salat - og leverpostej også er noget mærkeligt noget. Her fylder det meget hos eleverne at komme så tæt på nogens hverdagsliv, forklarer Johanne Korsdal Sørensen og understreger, at det under alle omstændigheder er et vanskeligt felt, også som dansker, når man træder ind som ny og skal lære en række borgeres behov at kende, siger Johanne Korsdal Sørensen

De foreløbige og fremtidige observationer skal gøre forskerne klogere på, hvilke udfordringer de vil lægge sig fast på at løse. Redskaberne ligger dog fast. De skal udarbejde en læringsunderstøttende app i samarbejde med Alexandra Instituttet, der igennem en årrække har udviklet læringsunderstøttende produkter og software til specifikke målgrupper.

App’en skal komme migranter til gode på SOSU-uddannelsen, og når de er i praktik i kommunerne. Samtidig skal de udvikle et best practice katalog til kommunerne med fokus på rekruttering og fastholdelse af migranter i SOSU-faget.

App’en skal binde skole og praktik sammen

I og med de sproglige udfordringer fylder en del, så skal den læringsunderstøttende app kunne betjenes uden indtastning af tekst. Samtidig skal den også kunne give migranterne en sproglig støtte.

App’en skal dog ikke kun være en sprogapp. Forskerne vil i samarbejde med videnscenter for velfærdsteknologi gerne lave nogle instruktionsvideoer til særlige situationer, som kan udfordre praktikanterne.

- Det kan være, det handler om brug af det såkaldte sejl ved flytninger af ældre mennesker, der ikke selv kan komme ud af sengen. Hvordan lægger man sejlet rigtigt, så de ikke får sår eller får ondt af at blive flyttet? forklarer Johanne Korsdal Sørensen.

Udover at hjælpe eleverne i praksissituationerne har app’en også en anden vigtig funktion.

- Ideen med app’en er, at den også skal give et tilbageløb af viden til skolen. Sådan at lærerne også kan se, i hvilke situationer praktikanterne begynder at søge på redskaberne i app’en, så skolerne kan blive opmærksomme på, hvornår eleverne er i tvivl. Så app’en fungerer også som en slags logbog for brugeren og kan opsamle viden om de udfordringer, eleven møder i praksis, siger Johanne Korsdal Sørensen.

Ifølge Sara Lei Sparre ser det ud til at udfordre eleverne, når de overgår fra skolen til praktikken, fordi de her skifter fra lærere på skolen til praktikvejledere og dialogen mellem skolerne og praktikstederne ofte er begrænset, selv om øget dialog efterlyses fra begge sider.

Når skolen har sluppet eleverne i praktikken, så er der ikke særlig megen dialog. Det kan være skræmmende for eleverne og gøre, at de ikke føler sig godt nok klædt på fagligt.

App’en skal udvikles sammen med både elever, vejledere og lærere gennem en række workshops, så der sikres en tæt brugerinddragelse.

De skal smage på det, inden de starter

Nogle af de uddannelsesforløb, som forskerne skal følge, er initiativer, som kommunerne har søsat, og som er målrettet migranter. Det er en slags for-forløb forud for det ordinære uddannelsesforløb som SOSU-assistent og SOSU-medhjælper. Der er eksempelvis et forløb: Klar til SOSU, som er målrettet østeuropæiske migranter. Eller SOSU – Sprog og Kultur, som også har fokus på sprogunderstøttelse.

- Det kurserne har til fælles er, at eleverne skal ud og smage på, hvad det vil sige at være SOSU-hjælper eller SOSU-assistent, så vi undgår et frafald senere. Så det er sådan en blanding mellem praktik og skoleforløb, og så har de ekstra meget fokus på sprogunderstøttelse.

- Formålet er jo at få dem fastholdt, så de ikke falder fra og få dem løftet fagligt, så de også føler sig kompetente den dag, de kommer ud og står helt på egne ben uden en praktikvejleder, forklarer Johanne Korsdal Sørensen.

En samfundsøkonomisk win-win

Udover at sikre at fremtidens ældre i Danmark får livsvigtig og værdig pleje og omsorg på samme serviceniveau som i dag, så har projektet også en attraktiv spin off-effekt samfundsøkonomisk.

En del af migranterne er enten arbejdsløse eller bestrider ufaglærte jobs. Så de bliver opkvalificerede på SOSU-uddannelsen og sikres faglærte SOSU-jobs. Derudover kan der også være en anden fordel i, at der kommer flere migranter ud i hjemmeplejen.

- Vi kan se statistisk, at gruppen af ældre med flygtninge- og immigrantbaggrund fra ikkevestlige lande bliver større, og vi når op i nærheden af 100.000 inden for de næste 20 år. Så der er også nogle muligheder for at lave nogle match, som man kunne løse ved at have større mangfoldighed i ældreplejen, forklarer Sara Lei Sparre.

Projektet kører over de næste to år, men en af de helt overordnede udfordringer er ifølge de to forskere, at der er behov for mere langsigtede og bæredygtige løsninger for, at projektet skal lykkes.

Dog håber forskerne, at de med deres projekt kan være en brik i løsningen af en af tidens største velfærdsudfordringer.

Artiklen er en del af temaet Samfund.