23948sdkhjf

Mangler råvarer: Kverneland må sende medarbejdere hjem

Også den fynske producent af landbrugsmaskiner er ramt af råvare- og komponentmangel. Her har det endda været så grelt at man i perioder har været nødt til at sende 20-30 montagemedarbejdere hjem. Det skriver Fyens.dk.

- Den måde, arbejdet kører på i øjeblikket, er svær. I enkelte tilfælde er vi nødt til at bede ansatte om at blive hjemme, indtil vi kan skaffe komponenter nok, siger direktør Claus Udengaard Thomsen til Fyens.dk.

Ordrebogen hos Kverneland bugner ellers, så der er god brug for at holde alle produktionslinjer i gang. Manglen på komponenter og råvarer betyder dog i sidste ende, at de færdige produkter bliver forsinkede – i enkelte tilfælde har kunder oplevet forsinkelser på helt op til seks måneder.

Originalartikel: https://fyens.dk/artikel/har-masser-af-ordrer-men-er-tvunget-til-at-hjemsende-ansatte-forsyningskrise-rammer-kverneland-h%C3%A5rdt

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11