Efter Nyborg Slot-ballade: Kulturministeren åbner for arbejde ved fortidsminder
Af Lars Dalsgaard Adolfsen
rojekter som den i alt 321 mio. kr. dyre nyfortolkning af Nyborg Slots borganlæg - som Licitationen - Byggeriets Dagblad i flere omgangen har beskrevet - skal have bedre vilkår, lyder det nu fra kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).
– Så mange som muligt skal kunne opleve, forstå og have glæde af vores fælles kulturarv. Debatten om blandt andet Nyborg Slot og Bette Jenses Hyw har vist, at den nuværende lov trænger til en opdatering. Derfor skal vi have en endnu bedre balance mellem beskyttelse, formidling og tilgængelighed, udtaler kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), i en pressemeddelelse fra ministeriet.
Museumsloven bremsede planerne for Nyborg Slot
I slutningen af 2020 bremsede Miljø- og Fødevareklagenævnet det 320 mio. kr. dyrt projekt ved Nyborg Slot, fordi det - ifølge nævnet - er i strid med museumslovens bestemmelser om beskyttelse af fortidsminder.
Efterfølgende gik daværende kulturminister Joy Mogensen ind i sagen for at sikre projektet.
Licitationen har siden fulgt sagen og arbejdet med museumsloven.
– Vi skal også gøre hverdagen lettere for de danskere, der bor på fortidsminder og sikre, at fredningen af nyere fortidsminder sker på grundlag af en faglig vurdering og ikke pr. automatik, fortsætter hun.
Udmeldingen kommer efter, at kulturministeren har modtaget rapporten fra en arbejdsgruppe, der har haft til opgave at vurdere behovet for en ændring af museumslovens bestemmelser på fortidsmindeområdet.
Baggrunden er, at flere konkrete sager, blandt andet Nyborg Slot-byggeriet, har stillet spørgsmålstegn ved, om lovgivningen på området for fortidsminder har den rigtige balance mellem beskyttelse og formidling.
Fakta om arbejdsgruppens anbefalinger
Styrket hensyn til formidling og tilgængelighed:
Arbejdsgruppen fik til opgave at se på muligheden for at styrke hensynet til formidling og tilgængelighed i forbindelse med dispensation til ændringer i beskyttede fortidsminder.
Arbejdsgruppen anbefaler at holde fast i det overordnede princip om, at der ikke må foretages ændringer. Men arbejdsgruppen foreslår også, at der i forbindelse med dispensation til ændringer, som tilgodeser formidling af og tilgængelighed til fortidsminder, i ekstraordinære tilfælde kan ske en mere lempelig administration. Det kan være for eksempel være for at styrke oplevelsen og forståelsen af fortidsminder, som umiddelbart er svære at forstå.
Fortidsminder i brug:
Arbejdsgruppen har også set på muligheden for at give større handlerum i relation til bebyggede fortidsminder og fortidsminder i brug. Her anbefaler den blandt andet at indføre en bagatelgrænse i forhold til ændringer. Formålet er at give større fleksibilitet og kunne imødekomme ønsker om mindre og midlertidige ændringer fra beboere på fortidsmindet.
Nyere fortidsminder:
Arbejdsgruppen lægger op til et opgør med det store omfang af automatisk beskyttelse af fortidsminder fra det 20. århundrede. Fortidsminder, som er opført efter 1865, skal først være beskyttede efter meddelelse og ikke pr. automatik. Grundlaget skal fremover være en konkret faglig vurdering. Der skal indføres en overgangsregel for de fortidsminder, der allerede er beskyttet efter gældende lov.
Klagenævn:
Endelig foreslår arbejdsgruppen at oprette en ny kulturarvsafdeling under Miljø- og Fødevareklagenævnet, som skal behandle klager over Slots- og Kulturstyrelsens afgørelser om dispensation efter museumslovens § 29 j.
Artiklen er en del af temaet Kultur.