23948sdkhjf

NCC indfører datastyring til CO2-reduktion på danske projekter over 150 mio. kr.

Storentreprenøren NCC kan nu dokumentere en markant reduktion i CO2-udledning fra bygninger og byggepladser gennem brug af data og Internet of Things – også kaldet IoT.

Selskabet har nu besluttet sig for at handle på dets nye viden ved at indføre dataindsamling med IoT på alle danske byggerier til over 150 mio. kr., oplyser NCC i en pressemeddelelse.

Årsagen til at skillelinjen netop falder på 150 mio. kr. er, at selskabet på nuværende tidspunkt  vurderer, at det er balancepunktet for, hvornår det med sikkerhed kan svare sig økonomisk.

NCC oplyser til Licitationen – Byggeriets Dagblad, at de løbende vil vurdere om grænsen for projektstørrelser skal nedjusteres.

Kan spare penge

Entreprenørens analyser viser, at man i en kontorbygning på 15.000 kvm med IoT kan reducere el-forbruget uden for arbejdstiden med 50 pct. svarende til godt 41 tons CO2 om året.

En enkelt sensor koster med montering cirka 25.000 kr. I en kontorbygning på 15.000 kvm løber det op i cirka 300.000 kr., som til gengæld kan levere en årlig besparelse omkring 400.000 kr.

- Vi har gennem fire års arbejde med IoT og opsætning af sensorer påvist, at detaljeret måling af strømforbruget viser, hvordan man enkelt kan reducere forbruget og dermed udledningen af CO2 og tilmed spare en masse penge, siger Martin Manthorpe, der er direktør for strategi og udvikling i NCC Danmark ifølge selskabets pressemeddelelse.

Byggeri står for 39 pct. af CO2

Ifølge FN’s miljøorganisation, UNEP, står byggebranchen globalt for 39 pct. af den samlede CO2 udledning. Mens driften af bygninger, står for 28 pct. af den totale udledning.

På et større renoveringsprojekt i Albertslund er det lykkedes NCC at reducere projektets forbrug med 58 procent ved at identificere unødigt forbrug uden for arbejdstiden. Det svarer til 16 tons CO2 og en årlig besparelse på 100.000 kr.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.078