23948sdkhjf

I dag klipper Linde Gas snoren til Danmarks største luftgasfabrik

Med den nye luftgasfabrik tredobler Linde Gas sin produktion i Danmark, og det styrker forsyningssikkerheden markant for virksomhedens kunder.

I dag, torsdag, bliver den blå snor klippet af Vejles borgmester på en særlig måde, der matcher Lindes produktion i Danmark.

Linde Danmarks salgsdirektør, Jan Christensen, glæder sig vise det nye produktionsanlæg til over 300 millioner kroner frem:

- Når vi tredobler vores produktion i Danmark, styrker vi i høj grad forsyningssikkerheden for vores kunder, og det betyder, at de trygt kan fortsætte deres vækst. Det er afgørende for kunderne, at de har sikkerhed for, at de løbende får leveret den gasforsyning, der er nødvendig for deres produktion, siger han i en pressemeddelelse.

Nyeste teknologi - høj kvalitet

Linde Danmarks nye produktionsanlæg baserer sig på den nyeste teknologi og har høstet stor anerkendelse fra Lindes kunder, fortæller Jan Christensen:

- Både farmaceutiske virksomheder, fødevarevirksomheder og myndigheder har været begejstrede, efter at de har besøgt vores nye anlæg og undersøgt, om det opfylder de aftalte produktionskrav og procedurer. De har alle konkluderet, at anlægget i suveræn grad honorerer kravene, og jeg er overbevist om, at vi med den nye luftgasfabrik har fået styrkede forudsætninger for at videreudvikle den høje kvalitet, vi er kendt for, siger han.

Virkeligt glad borgmester

Det nye produktionsanlæg har skabt fem nye arbejdspladser samtidig med, at 20-25 chauffører er tilknyttet den nye fabrik, og Vejles borgmester Jens Ejner Christensen er "virkeligt glad" for de nye jobs i kommunen:

- Det handler jo ikke kun om de arbejdspladser, som Linde Gas skaber, for derudover kaster det nye jobs og ordrer af sig til de lokale virksomheder, som servicerer Linde Gas. Det er med til at sikre en bred variation af arbejdspladser i kommunen. Endelig får vi jo også øgede indtægter over virksomhedsskatten, siger han.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141