23948sdkhjf

Anbefaling til minister: Gå efter en elforsyningssikkerhed på 99,993 procent

Energinets årlige elforsyningssikkerhedsredegørelse, som sammen med et anbefalet mål for, hvor mange minutter danskerne skal have strøm i stikkontakterne i 2031, er sendt til klima-, energi- og forsyningsministeren.

Sidste års mål – at planlægge elsystemet efter, at forbrugerne om ti år maksimalt er uden strøm i 35 minutter – fastholdes, skriver Energinet på sin hjemmeside. 

Det svarer til, at elsystemet planlægges efter, at danskerne om ti år har strøm i 99,993 procent af tiden mod 99,996 procent i dag.

Det er ministeren, der fastsætter det endelige planlægningsmål ti år ud i fremtiden.

De sidste minutter er meget dyre

Høj forsyningssikkerhed er afgørende for at samfundet kan fungere. Men et mål for, at der altid skal være strøm i stikkontakterne, er meget dyrt at indfri. De sidste minutter mod 100 procent er meget dyre. 

Af de 35 minutters gennemsnitlige afbrud, som Energinet anbefaler, at elsystemet skal planlægges efter, vil fem minutter i 2031 skyldes effektmangel – altså at der ikke er strømproduktion til at dække forbruget. Et minut vil skyldes netutilstrækkelighed – at eltransmissionsnettet på grund af for eksempel udfald ikke kan transportere strømmen frem. Et minut vil kunne relateres til manglende robusthed i eltransmissionsnettet – det vil sige evnen til at modstå pludselige forstyrrelser eller udfald.

De resterende 28 minutter kan tilskrives fejl i de lokale eldistributionsnet, som sammenlagt dækker over mange flere kilometer end eltransmissionsnettet.

I gennemsnit har der over de sidste ti år været mindre end et afbrudsminut årligt i eltransmissionsnettet og i gennemsnit 20 minutters afbrud på eldistributionsnettet.

Nye teknologier

- Vi er godt i gang med at forandre elsystemet, og den forandring bliver kun større det kommende årti. Flere af de teknologier, for eksempel kraftværker, der indtil nu har understøttet et stabilt og robust elnet udfases. Men vi arbejder målrettet på at finde nye løsninger og indgå nye partnerskaber, som kan understøtte dette fremadrettet. Det bliver ikke en let opgave, og nogle af løsningerne kender vi endnu ikke, men vi tror på, at det kan lykkes, hvis vi i langt højere grad rækker ud og inddrager de producenter og forbrugere, som har mulighed for at skrue op og ned, afhængigt af om det blæser eller ej, siger Stine Grenaa Jensen, vicedirektør i Energinet Systemansvar.

Hun peger yderligere på, at kraftværker med deres generatorer og roterende masse har sikret elsystemet i situationer med udfald og svingende frekvens, hvorimod vindmøller og solceller er opbygget på en helt anden måde.

Derfor skal der nye teknologier og systemer til at sikre, at elnettet i fremtiden fortsat er stabilt, robust og kan modstå fejl og forstyrrelser i de mange tusinde komponenter, som elnettet består af. 

Elsystem bliver vendt på hovedet

Det elnet, vi kender i dag, er på mange områder ved at blive vendt helt på hovedet, forklarer Stine Grenaa Jensen. 

- Strømmen kommer ikke længere fra kraftværker i de store byer eller nær de store forbrugscentre. Den kommer fra vindmøller på havet eller solceller langt fra de store forbrugscentre, fordi her er ledig jord og længere mellem naboerne. Men her er ofte ikke et tilstrækkeligt stærkt elnet eller lokalt forbrug, der kan opsluge stor produktion. Det kræver nye og stærkere elforbindelser. Og når der samtidig skal nye teknologier og løsninger til at sikre, at elnettet fortsat er stabilt og robust, så ligger der en kæmpe opgave for os alle i elsektoren i at opretholde forsyningssikkerhed i absolut topklasse. Men vi mener både det er realistisk og helt afgørende for samfundet, at vi kommer i mål, siger hun.

(Forsidefoto: Colourbox)