Arkæologer finder huse fra den romerske jernalder
Da arkæologer fra Museum Odense i april begyndte forundersøgelser ved Asperup nordøst for Nørre Aaby, gik der kun få dage, inden fortidsminder i form af stolpehuller fra forhistoriske huse væltede frem under mulden.
Det skriver Energinet.
Inden Energinet går i gang med at lægge en ny 27 kilometer lang gasrørledning på Vestfyn, foretager arkæologerne forundersøgelser for at fastslå, om der er områder med skjulte fortidsminder, som kræver en egentlig arkæologisk udgravning. Nu er selve den arkæologiske udgravning godt i gang, og den giver gode resultater.
Arkæologerne har fundet spor af huse fra før-romersk jernalder (500 før vor tid – år 0). Husene fra denne periode er bygget efter et næsten helt fast og regelmæssigt princip.
Omkring husene er der desuden mange gruber – det vil sige nedgravninger, som måske i første omgang er opstået, da man har gravet ler til at lave husenes vægge.
Siden er gruberne blevet brugt til affald, og arkæologerne har fundet mange potteskår, som er med til at datere bebyggelsen til før-romersk jernalder.
- Fundet af jernalderbebyggelse er særligt interessant, fordi den er del af et større sammenhængende område med bebyggelse fra mange perioder. På arealerne syd for de nuværende udgravninger har Museum Odense nemlig tidligere lavet arkæologiske forundersøgelser og påvist massive bebyggelsesspor – og ikke mindst skelettet af en ca. 40-årig mand, som man mener er blevet ofret i et vandhul i jernalderen. Når disse områder bliver udgravet i forbindelse med en kommende udstykning til industri, vil de nuværende udgravninger i gastraceet være en vigtig brik til forståelsen af stedets samlede bebyggelseshistorie, fortæller museumsinspektør Mikael Manøe Bjerregaard fra Museum Odense.
En glemt middelalderlandsby
Tæt på landevejen Hedegårdsvej har arkæologerne i de seneste uger fundet flere huse fra sen vikingetid og tidlig middelalder (1000-1100-tallet).
Middelalderhusene er del af en større og hidtil ukendt middelalderbebyggelse – en glemt landsby, som for første gang dukkede op ved en udgravning lige på den anden side af Hedegårdsvej i 2004.
Her var flere gårde fra en bebyggelse fra samme periode. Før 2004 var landsbyen helt ukendt. Det skyldes, at landsbyen på et tidspunkt i middelalderen er blevet forladt og altså ikke længere eksisterer – i modsætning til landsbyen Asperup cirka 500 meter mod nord.
Den nuværende kirke i Asperup har rødder tilbage til i hvert fald 1170 – det ved arkæologerne fra en årringedatering af træ fra en vinduesramme. Det tyder på, at Asperup og den ukendte landsby har eksisteret samtidigt.
- Det er sandsynligt, at den ukendte landsby har været en udflytterlandsby – en såkaldt torp – som på et tidspunkt er udskilt fra Asperup, eller måske fra Båring, fordi der har været et befolkningsoverskud og en god landbrugsøkonomisk fornuft i at flytte tættere på nye markarealer. På et tidspunkt i middelalderen, måske i 1300-tallet, er den lille landsby dog blevet opgivet og forladt. Husene blev revet ned eller fik lov til at forfalde, og først nu 700-800 år senere får vi igen kendskab til landsbyens eksistens. Forhåbentlig kan de nuværende udgravninger gøre os klogere på, hvornår og hvor længe den lille landsby eksisterede, siger Mikael Manøe Bjerregaard.
Energinet skal omlægge gasrørledningen mellem Odense Vest og Nørre Aaby for at gøre plads til en ny dobbeltsporet og elektrificeret jernbane. Det forberedende arbejde er i gang, og selve anlægsarbejdet er planlagt til 2023.
Artiklen er en del af temaet Kultur.