2

Billeder

Hvis man vil lære alt, skal man bare læse noget til søs. Uddannelsen er bred og alsidig, siger Cliff Pedersen, der læser til skibsfører Foto: Privat

Én ting har altid stået klart for 26-årige Cliff Pedersen: Det bedste liv findes til søs.

- Jeg var meget betaget af min farfar, han var fisker og en sej mand. Mit mål har altid været at sejle de steder, min farfar sejlede, og så egentlig bare være på havet, siger Cliff.

Efter sin HF Søfart besluttede han derfor at sejle nogle år som skibsassistent, før han følte sig klar til at studere til skibsfører. I dag arbejder han på Læsøfærgen. Når hans arbejdsdag er slut, passer han sine lektier til studiet, så han en dag kan kalde sig skibsfører.

- Hvis der er noget, jeg ikke forstår, kan jeg stille mig op på broen til kaptajnen og overstyrmanden og se, hvordan det ser ud i virkeligheden. Det er fedt.

Hvad er det bedste ved en søfartsuddannelse?

- Alt er fedt, fordi jeg er ved at realisere mine drømme. Hvis man vil lære alt, skal man bare læse noget til søs. Uddannelsen er bred og alsidig. Når man er på skibet, har man kun hinanden. Det er fedt, at man får skabt en særlig tillid og respekt til hinanden. Alle mand her bidrager med noget specielt for, at skibet kommer frem. Man lærer alt fra at sy folk sammen til at svejse ting på skibet. Alle roller er nødt til at blive udfyldt af dem, der nu står der. Man lærer at bruge sine hænder, og man lærer at bruge sit hoved. Hvis du ikke er så god i bøgerne, er du guld værd, når du kan bruge dine hænder. Og omvendt.

Du sejlede i flere år som skibsassistent. Hvad var din bedste oplevelse?

- Min vildeste oplevelse var en tur til Scoresbysund i Grønland. Her får de kun skibe to gange om året, fordi det er svært at komme derind, hvis isen lægger sig. Vi kom sent afsted og blev fanget af isen. Mellem os og det frie vand var der 70 sømil is. Så vi kunne ikke komme ud. Så det var bare waiting game. Der lå vi så og ventede og ventede. Det er blandt andet her, jeg så en isbjørn, der kunne lugte, at vi lavede mad. Så vi kastede et par pølser ud til den for at se, om den var sulten, og det var den. Vi var ved at løbe tør for brændstof og mad til sidst. Til alles held endte det med, at vinden fra en amerikansk orkan kom forbi os og brækkede isen, så vi kunne komme igennem. Vi skulle have været af sted i seks uger, men jeg var afsted i 10-11 uger.

Hvad er det hårdeste ved at sejle?

- Der kommer kritiske tidspunkter, hvor det hele vipper, man sover dårligt, kokkene er idioter … så står man op og fortæller sig selv, at det ikke hjælper noget at være sur. Så lærer man noget om sig selv. Som skibsfører bliver man leder, og en leder skal gå forrest – og vide, at skibet fungerer, fordi alle mand gør noget godt. Man skal ud og være en del af et fællesskab, som til slut bliver til noget større end bare et skib. Livet til søs bliver hurtigt hele ens liv. Og det er også derfor, der er mange, der springer fra, fordi det fylder så meget. Det handler om at bide tænderne sammen, og så kommer det helt af sig selv. I sidste ende er det en fed livsstil.

Et godt råd til kommende søfartselever?

- Min vej var rigtig for mig, men det er ikke sikkert, den er det for alle. Ligegyldigt hvilken vej, du tager, skal du lade være med at give for hurtigt slip på det. Man kommer til at have sure oplevelser, men endnu flere gode oplevelser. Man skal nogle gange give det to chancer – i min verden vil de chancer være det hele værd. For mig nu er det en evig kærlighedshistorie.