23948sdkhjf

Velux-familien lancerer milliardstor venturefond

Med den nye venturefond Kompas vil VKR Holding over de næste ti år investere 1 mia. kr. i startups, der leverer bæredygtige løsninger til byggeriet.

Det skriver Børsen.

Ifølge avisen er det planen, at Kompas fra hovedkontoret i København skal investere i 20 startups, og blikket er rettet mod Europa, Israel og USA.

 – Vi mener, at vi har en forpligtelse til at være med til at præge udviklingen i byggebranchen i en mere bæredygtig retning, og så vil vi selvfølgelig også gerne have et finansielt afkast af vores investering, siger Mads Kann-Rasmussen, tredje generation og adm. direktør i VKR Holding.

VKR Holding står bag Velux og Dovista, men ifølge Mads Kann-Rasmussen er det ikke hensigten, at opstartsvirksomhederne skal indlemmes i datterselskaberne. Tværtimod skal de sælges videre med et afkast, der som minimum skal fordoble investeringen, siger direktøren til Børsen. Skulle der dukke interessante opkøb op, kan VKR Holding købe eventuelle virksomheder ud af venturefonden på markedsvilkår.

Kann Rasmussen-familien landede i sidste uge på en ottendeplads i Økonomisk Ugebrevs opgørelse over landets rigeste. Familieformuen lyder på 16,8 mia. kr., mens egenkapitalen i VKR Holding ved udgangen af 2020 lød på 22 mia. kr.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.33