23948sdkhjf

Bygherre køber partner ud og fortsætter med boligprojekt i Hørsholm

Planerne om et bæredygtigt bofællesskab efter EcoVillage-konceptet bliver ikke til noget i Hørsholms PH Park i denne omgang. 

Udviklingsselskabet Svanen Gruppen har købt EcoVillage, der har deleøkonomi, fællesskab og miljøbevidsthed som kardinalpunkter, ud af projektet. Svanen Gruppen etablerer det kommende bofællesskab i PH Park alene, oplyser Hørsholm Kommune i en pressemeddelelse. 

Bruddet mellem Svane Gruppen og EcoVillage kom efter halvandet års arbejde med at sælge EcoVillage-konceptets lejligheder i PH-Park, som ikke gave resultater. Det fremgår af et referat fra Hørsholm Kommunes kommunalbestyrelses møde den 27. september. Køberne i Hørsholm efterspurgte større private enheder med mindre fællesarealer, lyder forklaringen. 

Kommunalbestyrelse blev præsenteret for et revideret skitseprojekt i september og godkendte efterfølgende oplægget. 

– Den oprindelige høje ambition for bofællesskabet er bevaret i det reviderede skitseprojekt og jeg glæder mig over SVANEN Gruppens evne og vilje til at realisere bofællesskabet i PH Park. Derudover vil Kommunalbestyrelsen opfatte det som positivt, hvis Ecovillage’s koncept for bofællesskaber bliver en realitet et andet sted i Hørsholm Kommune, udtaler borgmester Morten Slotved. 

Svanen Gruppe arbejdet nu videre med projekteringen af bofællesskabet og er nu i dialog med kommune vedrørende byggetilladelse. 

Byggestart forventes at kan ske i foråret 2022.

Færre og større boliger

Det reviderede projekt har 70 boliger mod oprindeligt 75 boliger, som derimod er blevet en anelse større. 

Samlet opføres 6.000 kvm bebyggelse fordelt på boliger i varierende størrelse - 54 lejligheder og 16 rækkehuse - med fælles arealer tilknyttet. 

Fællesarealerne består af et fælleslokale med tilhørende køkkenfaciliteter og spiseareal med adgang til fælles terrasse mod gårdrummet. Yderligere etableres gæsteværelser med adgang til bad samt fælles nyttehaver, drivhus, petanquebanen mm. i gårdrum.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094