23948sdkhjf

Investerede, da corona brød ud: Nu nærmer overskuddet sig 100 millioner

Viborgensiske Tefcold, der er leverandør af køle- og frysemøbler, har for nyligt offentliggjort regnskab for 2020/2021, og det viser et overskud på 97 millioner kroner. Det skriver Viborg Stifts Folkeblad.

Og det er endnu et rekordoverskud i rækken. Baggrunden er ifølge administrerende direktør Jesper Kirkeby Hansen og ejer og bestyrelsesformand Torben Christensen, at virksomheden havde is i maven, da coronakrisen brød ud.

- Vi turde investere, da corona-krisen var værst, så vi fik fyldt vores lagre og var i modsætning til mange andre klar til at levere, da efterspørgslen kom igen, og vi havde også arbejdet målrettet på at skaffe nye kunder undervejs, så vi fik travlt - rigtig travlt, siger Jesper Kirkeby Hansen til Viborg Stifts Folkeblad.

Han tiltrådte som administrerende direktør i 2017, og meningen var egentlig, at Torben Christensen derefter skulle have en mere tilbagetrukken rolle. Det har dog vist sig, at parløbet mellem de to har været så godt, at Torben Christensen nu har udskudt sin pension på ubestemt tid.

Originalartikel: https://viborg-folkeblad.dk/artikel/n%C3%A6sten-100-millioner-kroner-i-overskud-dynamisk-duo-hos-viborg-firma-leverer-kanonregnskab

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079