Isdannelse og istapper: Vigtigt at forebygge frost- og personskader
Har taget en lav hældning, kan der i vinterperioder med kraftigt snefald lægge sig et betydeligt lag sne på tagfladen. Nyfalden, løs sne har god varmeisoleringsevne, men temperaturen på tagfladens overside kan i nogle ældre, dårligt isolerede bygninger på grund af varme indefra nemt nå op over 0 grader – selv i kraftigt frostvejr – og så kan snelaget smelte nedefra.
Det er vigtigt at bemærke, at problemet med ringe isolering og dannelse af istapper ikke kun gælder enfamiliehuse, men ofte medfører problemer i etageejendomme i tætte byområder, hvor højden istapperne kan falde fra, hvor konsekvensen kan være fatal, siger Morten Hjorslev Hansen, civilingeniør, ph.d., forfatter til erfaringsbladet ”Isdannelser i tagrender – forebyggelse af frost- og personskader” fra Byg-Erfa.
- Situationen opstår for eksempel ved tage med lav konstruktionshøjde, for eksempel bjælkespær, ved ringe varmeisolering mod tagrummet, samt dèr, hvor tagrummet over isoleringslaget er mangelfuldt ventileret med udeluft. Mangelfuld ventilation kan skyldes ventilationsåbningernes størrelse og placering eller at fygesne blokerer den fri passage af udeluft, forklarer Morten Hjorslev Hansen.
I perioder med frostvejr fryser smeltevandet fra taget til is i tagrender og nedløbsrør, og da smeltevandet fortsat løber til, kan det - afhængigt af forholdene - løbe ud over tagrendens for- eller bagkant og danne istapper.
- Det kan så medføre, at murværkets øverste del bliver vandmættet og frostsprængt. Ophobningen af sne og is i tagrender kan blive så kraftig, at både tagrender og nedløbsrør deformeres af vægten. Der er størst risiko for blokering af nedløbsrør, hvis tagfladen er solbeskinnet og nedløbsrørene ligger i skygge. Fremhæver Morten Hjorslev Hansen.
Forebyggelse af frostskader
De nævnte fugt- og frostskader på murværk, istapdannelser under render og nedløbsrør undgås bedst ved at efterisolere tagkonstruktionen. Hvis dette ikke er muligt, kan sne og grødis i stedet fjernes manuelt fra tagets nederste del eller automatisk ved at friholde tagrender og nedløbsrør for sne og is med elvarme.
- Manuel fjernelse af sne og grødis er kun realistisk, hvor arbejdet kan udføres fra terræn, tagterrasse eller altangang. Sneen skal fjernes hurtigt efter snefald, mens den endnu er løs, med børste, kost eller skraber. Tagrender på enfamiliehuse er – afhængigt af facadehøjde, tagrendens geometri og tagets afslutning ved tagrende – ofte enkle at rense. Fjernelse af sne og is fra tag og render kan dog være besværligt – især i strenge vintre med megen sne, forklarer Morten Hjorslev Hansen.
Varmekabler – en mulig løsning
Tagrender, skotrender og nedløbsrør kan holdes sne- og isfrie ved hjælp af elvarmekabler, der enten styres manuelt eller med termostat. I det danske klima kan der være flere år imellem, at det er nødvendigt at bruge anlægget. Det skal derfor som hovedregel være slukket for at undgå unødigt elforbrug.
- Herudover skal kablerne forsynes med en hovedafbryder, som først tændes ved begyndende isdannelser – og som slukkes, når der ikke længere er is eller sne på taget. Ved manuel styring tændes varmekablerne, når der ses tegn på isdannelser, og de slukkes først, når der ikke længere er risiko for isdannelser i render og nedløb, siger Morten Hjorslev Hansen.
Han understreger, at styringsmetoden indebærer risiko for unødvendigt stort energiforbrug, hvis anlægget er tændt i kraftigt frostvejr, hvor der ikke løber smeltevand fra taget, samt i perioder hvor lufttemperaturen konstant er over 0 grader.
- Derfor anbefales det, at en varmekabelinstallation af driftsøkonomiske grunde forsynes med termostat, der afbryder i perioder, hvor temperaturen er over 0 grader og eventuelt også med en ”is-sne-melder” i form af for eksempel en fugtføler, der afbryder, når der ikke er vand i tag-/skotrenden.
Læs mere om bl.a. driftsudgifter og energiforbrug, typer og valg af varmekabler, skitser af isdannelse på enfamilieshus mm. i Byg-Erfa erfaringsbladet ”Isdannelser i tagrender – forebyggelse af frost- og personskader” (ID-nr. (37) 09 08 07) her:
Artiklen er en del af temaet Samfund.