23948sdkhjf

Efter opkøb: Roblon flytter dele af dansk produktion til Tjekkiet

Den nordjyske producent af fiberkabler Roblon har købt en fabrik i Tjekkiet og flytter nu dele af produktionsapparatet inden for fiberoptiske kabler dertil.

Købsprisen lyder på 8 millioner euro, svarende til knap 60 millioner DKK.

På grund af den pt. stigende smittespredning af COVID-19 vil den planlagte udflytning af den danske produktion blive sat i gang, når der skønnes at være stabilitet i smittespredningen og reduceret risiko for indrejserestriktioner i Tjekkiet og Danmark.

Udflytningen forventes at kunne igangsættes medio foråret 2022 og forventes fuldt gennemført inden udgangen af 2022.

Det oplyser Roblon i en selskabsmeddelelse.

Tættere på europæisk marked

Den tjekkiske virksomhed hedder Vamafil spol. s.r.o og ligger mellem Prag og Brno. Roblon overtager virksomheden pr. 3. december 2022.

Vamafil virksomhed behandler og forarbejder fibre til europæiske kunder, bl.a. fiberproducenter og virksomheder, som anvender high performance fibre i deres produktion. Virksomhedens årlige omsætning er i niveauet 4,5 – 5 millioner euro (33,5-37,2 mio. DKK).

Roblon rykker en del af den af den danske produktion ned til den tjekkiske fabrik og kommer dermed tættere på det europæiske marked inden for fiberoptisk kabelindustri.

Vamafil råder over en fabrik på ca. 15.000 m² med en central placering i Tjekkiet og beskæftiger ca. 100 medarbejdere. Den lokale ledelse og medarbejdere fortsætter efter Roblons overtagelse, oplyser Roblon.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.314