23948sdkhjf

Presset på vind-underleverandører stiger: Vi skal sikre en bæredygtig forretningsmodel

Vindmølleindustriens underleverandører er presset på deres indtjening. For mens omkostningerne eskalerer som følge af stigende stål- og fragtpriser, falder priserne på de færdige vindmøller stadig. Det skriver Finans.dk.

- Det er åbenlyst for enhver. Sektoren er havnet i en situation, hvor vi er nødt til at tale åbent om, hvordan vi sikrer en bæredygtig forretningsmodel, der kan overleve situationer, som den vi står i lige nu. Der er allerede nogen, der har knækket nakken på det, siger Jan Hylleberg, administrerende direktør i brancheforeningen Wind Denmark, til Finans.

Han bakkes op af flere aktører i branchen – blandt andet Anders Søe-Jensen fra Bladt Industries. Den nordjyske virksomhed leverer overgangsstykker og monopæle til havmølleparker, og var en af de virksomheder, der kom ud med røde tal på bundlinjen sidste år.

- Det siger sig selv, at når udbud på havmølleparker presses i bund, martrer det sig hele vejen ned gennem fødekæden inklusiv os. Og så er det heller ikke ligefrem gavnligt, at priserne på stål er skudt i vejret, siger Anders Søe-Jensen til Finans.

Originalartikel: https://finans.dk/erhverv/ECE13534924/historisk-vindgennembrud-kaster-underskov-ud-i-overlevelseskamp/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127