23948sdkhjf

Erfaren profil får ansvaret for forædlede produkter hos Danish Crown

Per Alan Jensen er udpeget til at stå i spidsen for Danish Crowns produktion af forædlede produkter. Han er hentet til posten fra svenskejede Scandi Standard, hvor han i dag har en stilling som Group COO.

Det oplyser Danish Crown i en pressemeddelelse.

Scandi Standard ejer blandt andet danske Danpo, hvor Per Alan Jensen tidligere har været produktionsdirektør i en årrække.Han tiltræder sin nye stilling som Senior Vice President Food Processing senest 1. maj.
 
Per Alan Jensen har siden 2019 siddet i Danish Crown Porks bestyrelse og har derfor en god indsigt i virksomheden. Derudover bringer han en bred erfaring fra ledende stillinger i en række virksomheder inden for fødevareproduktion, hedder det i pressemeddelelsen.

Arla, Chr. Hansen og Danpo


Den nye forædlingschef er oprindeligt uddannet mejeritekniker og var fra 1985 til 1996 ansat i Arla som mejerichef på forskellige mejerier. Derefter var han i tre år ansat i ingrediensvirksomheden Chr. Hansen og senere i to de svenskejede fødevarevirksomheder Krånfågel og senest som nævnt i Danpo.
 
- Jeg har lært Per Alan Jensen godt at kende gennem hans bestyrelsesarbejde hos os. Han kommer med en både stor og bred erfaring, så jeg er overbevist om, at han bliver en gevinst for os, siger Søren F. Eriksen, der har titlen Executive Vice President Operations hos Danish Crown.
 
Per Alan Jensen afløser Dan Kolding, der i efteråret sagde ja til at skifte til stillingen som SVP Supply Chain Excellence i Danish Crown. Her har han blandt andet ansvaret for at sikre et effektivt samarbejde mellem salgsafdelingen og de forskellige dele af produktionen i koncernen.
 


 
  

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109