23948sdkhjf

Byggecenter får kunder og medarbejdere til at cykle for den gode sag

I den sidste uge af januar vil omkring 125 kunder og medarbejdere i Bygma cykle over hele landet til fordel for Coronakrisens børn. Der køres seks udfordrende etaper af 80-90 km på strækninger fra Roskilde til Esbjerg med en afstikker til Nordjylland.

- Bygma Fonden har gennem de seneste 10 år været engageret i Danmarks Indsamling, og nu lægger Bygma altså navn til årets store cykel event, siger marketingdirektør Lasse Weien Svendsen.

- Med Bygma Danmarks Stafetten, har vi mulighed for at være med til at synliggøre denne vigtige indsamling i hele Danmark og invitere vores kunder og medarbejder med på turen, fremhæver han i en pressemeddelelse.

- De seks etaper kommer forbi flere af vores forretninger, og fem af løbene har kick-off og start fra en Bygma. Vi har valgt at gå ind i projektet netop i år, fordi aktiviteterne går hånd i hånd med Bygmas engagement i Tour de France Grand Départ Copenhague, hvor vi er blandt sponsorernem forklarer Lasse Weien Svendsen.

Landet rundt på seks dage

Bygma Danmarks Stafetten har live ankomst i Danmarks Indsamlings store DR TV-show den 29. januar i Esbjerg, hvor også Bygma Fondens donation vil blive overrakt. Alle virksomheder, der donerer over 50.000 kr. til Danmarks Indsamling har mulighed for at cykle med. På trods af den noget barske tid på året venter der deltagerne en helt unik cykeloplevelse gennem nogle af de skønneste egne af Danmark.

Lover marketingdirektør Lasse Weien Svendsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078