23948sdkhjf

Ny generation tager over hos Gottfred Petersen

I forlængelse af et planlagt generationsskifte i Gottfred Petersen A/S vil der med virkning fra den 2. marts ske ændringer i både direktion og bestyrelse.

Virksomhedens mangeårige ejer, Paul Enevold Jørgensen, fratræder som administrerende direktør. Han overdrager i stedet stafetten til Michael Nielsen, der tiltræder som ny administrerende direktør i selskabet.

Michael Nielsen har tidligere bestredet flere direktørposter i mindre og mellemstore virksomheder inden for fødevare- og emballageindustrien samt på hobbymarkedet og kom til Gottfred Petersen som COO i oktober 2020.

Ny bestyrelsesformand

Samtidig med ændringen på direktørposten fratræder bestyrelsesformand Kristian Kolding. Posten som bestyrelsesformand overtages af Kenneth Bjerregaard, der siden 2006 har været medlem af selskabets bestyrelse.

Kenneth Bjerregaard har mere end 30 års erfaring fra ledende stillinger i danske virksomheder som Danfoss, Lego, Martin Professional og Rockwool Gruppen samt mere end 15 års bestyrelseserfaring i SMV-segmentet.

Herudover vil bestyrelsen blive suppleret med Paul Enevold Jørgensen og endnu et medlem, der har en international kommerciel profil.

Gottfred Petersen A/S er en handelsvirksomhed, der sælger produkter samt professionel rådgivning til byggeriet, industrivirksomheder og til de danske VVS-grossister.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079