23948sdkhjf

Genoptager gravearbejde - nyt grønt lys til Femern-forbindelsen

Lokale tyske modstandere af Femernforbindelse har fået afvist en klage, der tidligere på året satte en stopper for en del af arbejdet fra Puttgarten over Femernbælt mod Danmark

Det skriver Femern A/S på LinkedIn. 

Klagen, som blev indgivet 17. januar i år til Tysklands øverste domstol i administrative spørgsmål, Bundesverwaltungsgericht i Leipzig, omhandlede gravearbejdet ved en række fredede rev ved den faste forbindelse mellem Lolland og Femern.

En del af gravearbejdet ved revene blev herefter sat på pause. Men ikke længere.

Meget gennemført som planlagt

Den 28. januar oplyste Forbundsforvaltningsdomstolen i Leipzig i en pressemeddelelse, at domstolen havde afvist klagen fra den lokale modstandergruppe.

Siden klagen blev indgivet har Femern A/S - efter aftale med godkendelsesmyndigheden i Slesvig-Holsten - givet tilsagn om at udskyde enkelte delarbejder i det kystnære landopfyldningsområde ved Puttgarden. Med domstolsafgørelsen kan anlægsarbejdet i de berørte områder genoptages. Femern A/S etablerer erstatningsrev som kompensation for de rev, der berøres af anlægsarbejdet.

De øvrige marine anlægsarbejder i tunnelrenden, herunder i revområderne, er blevet gennemført som planlagt, oplyser Femern A/S. 

Femern-forbindelsen mellem Lolland og Femern ventes at stå klar i 2029 og vil være en 18 km lang sænketunnel under vandet, hvor der både kan køre biler og tog.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109