En fælles detailsektor er klar med ny guide for genanvendelse af plast
Af Plastaffald er en af klodens store miljømæssige udfordringer. Derfor er genanvendelse af eksempelvis emballage vigtigt for at sikre, at ressourcerne bliver brugt flere gange. Detailsektoren har længe arbejdet med grønne tiltag, men for første gang samles sektoren på tværs af værdikæden for at komme plastproblemet til livs.
Størstedelen af dagligvarehandlen - lige fra producenterne af emballage over butikskæder til genindvindingsindustrien, som står for at udnytte udtjente produkter og materialer, der ellers bliver til affald - er gået sammen om at gøre noget ved plastemballagen.
Styregruppen i plastsamarbejdet
- Per Thau – Coop (formand)
- Camilla Haustrup Hermansen – Plus Pack (næstformand)
- Carsten Hänel – Orkla (næstformand)
- Michael Løve – Salling Group
- Jens Stratmann – Lidl
- Michael Christensen – Dagrofa
- Finn Tang – Aldi
- Anders René Jensen – Rema 1000
- Peder Stedal – Elgiganten
- Brian Gøbel Poulsen – Matas
- Sune Carlsen – Imerco
- Rune Jungberg Pedersen – Jysk
- Mads Jørgensen – Bauhaus
- Gotfred Christiansen - Schou Nordic
- Massimo Forti – Ragn-Sells
- Jesper Emil Jensen - Færch
Et af initiativerne er en ny designguide, som skal øge genanvendelsen af emballagen markant. Det fortæller Per Thau, der er formand for samarbejdet om plast i detailsektoren og til hverdag er koncerndirektør i Coop.
- Vi er i detailsektoren meget bevidste om at sørge for en både grøn og effektiv forretningsdrift. Når det gælder emballage og plast i særdeleshed, er vi allerede nået langt. Men der er ingen tvivl om, at jo mere vi kan forenkle og ensarte emballagerne på tværs af detailsektoren, jo mere genanvendelse sikrer vi. Derfor er jeg også meget glad for, at vi er så mange inden for vores erhverv og i hele værdikæden, som er gået sammen om at gøre noget ved det, siger han i en pressemeddelelse fra Dansk Erhverv.
Lettere for forbrugere
Per Thau peger på, at designguiden både gør det lettere for branchen og for leverandørerne at skære ned på emballagen og gøre genanvendelse lettere, men det kommer også forbrugerne til gode.
- Nu står vi med denne designguide, som jeg er sikker på, vil være til stor hjælp for erhvervslivet, når vi skal sikre mere bæredygtig plastemballage. Men også for forbrugerne, som både er meget optagede af plastproblemet, men som samtidig på daglig basis oplever, at korrekt sortering kan være rigtig bøvlet, siger Per Thau.
Designguiden skal blandt andet hjælpe forbrugerne med sorteringen ved at sørge for, at der er færre emballager, der er lavet af for mange forskellige materialer, som er limet sammen eller på anden vis er for besværlig at sortere eller håndtere for forbrugerne, når indholdet er brugt, og det kan ende med, at den smides ud.
Stort incitament
Der kommer til at være et stort incitament for producenter og forhandlere til at gøre mere ud af, hvordan man tænker bæredygtig emballage.
Det skyldes kravet om producentansvar, der træder i kraft i 2025. Her skal omkostningerne til emballagehåndteringen på i omegnen af 2,35 milliarder kroner årligt nemlig afholdes af virksomhederne, og således er der en gulerod i at gøre det smartest muligt.
- Vi håber, at virksomheder i hele kæden kan få gavn af denne designguide, så vi kan skabe et mere bæredygtigt emballageforbrug. Og så viser det også, at erhvervslivet kan stå sammen og komme med gode grønne løsninger, siger Per Thau.
Her er punkterne i detailsektorens designguide til plastemballage
- Anvend monomaterialer
Ved et monomateriale forstås et materiale, der består af én enkelt type materiale. Når flere materialer kombineres, eksempelvis en papæske med et pålimet plastvindue, så vanskeliggøres genanvendelse af den samlede emballage. Det samme gør sig gældende, når flere plasttyper kombineres. - Emballagen skal nemt kunne adskilles, så materialerne kan sorteres i rene fraktioner
Når der anvendes forskellige materialer, skal de enkelte dele let kunne adskilles hos enten forbrugeren eller på sorteringsanlægget. - Begræns anvendelsen af plast til yperne til PET, PE og PPPET, PE og PP udgør den største del af emballagemængderne i husholdningsaffaldet i Danmark, og der bør derfor prioriteres i design til genanvendelse. EPS kan anvendes, når der er teknisk behov for temperaturregulering eller særlig beskyttelse af produktet under transport.
- Begræns brugen af print og indfarvning på emballagen
Jo mindre print og farve der bruges i en emballage, jo højere kvalitet kan emballagen genanvendes i. Klar og gennemsigtig plast er derfor bedre at genanvende end farvet emballage, og lysere farver er bedre end mørke. - Når der anvendes etiket på en emballage, skal det sikres, at materialevalg og lim ikke forhindrer genanvendelsen
- Udform emballagen, så det er nemt for forbrugeren at tømme emballagen for indhold
Gennem design af emballagen skal det gøres let for forbrugeren ved normal brug, at tømme emballagen helt for indhold, således at mad- og produktspild minimeres. - Vejled forbrugeren i, hvordan emballagen adskilles og sorteres til genanvendelse eller afleveres til genbrug
Beskriv på den aktuelle emballage, hvordan denne sorteres til genanvendelse. Brug gerne det fælles piktogramsystem. - Emballagen skal være fremstillet af genanvendt materiale hvor muligt
Der bør tilstræbes så høj en andel af genanvendt materiale som muligt, uden at gå på kompromis med funktion samt forbruger- og produktsikkerhed. Der kan være sikkerhedsmæssige begrænsninger og krav til brugen af genanvendt plast for eksempelvis for fødevare- og kosmetikemballager. - Undgå at bruge et genanvendt materiale af højere kvalitet, end produktet kræver
Der er forskellige krav til emballager, alt efter hvilke produkter de skal emballere. Det kan komplicere brugen af genanvendt plast til for eksempel fødevareemballager, da producenten skal kunne dokumentere egenskaber eller
renheden af det genanvendte plastmateriale. For at undgå unødigt kvalitetstab af den genanvendte plast, bør der kun anvendes den kvalitet, som er nødvendig til indfrielse af produktlovgivningen eller -krav for den givne produkttype. Derved undgås det for eksempel, at genanvendt plast i en fødevarekvalitet, bliver
brugt til emballager uden skrappe lovgivningsmæssige krav. - Undgå problematisk kemi i emballagen
Uønsket kemi i emballager som helhed (inkl. tryk, lim, labels osv.) er både en udfordring for sundhed og genanvendelse. Stoffer, som anses for at være særlig problematiske for menneskers sundhed eller miljøet, er uønsket i emballager. - Ved brug af biobaseret plast skal man overveje en række faktorer, såsom brug af landbrugsjord, CO2-aftryk, pesticider og vandforbrug
Biobaseret plast kan både have fordele og ulemper. Når der anvendes biobaseret plast, fremfor konventionel plast, er der en række faktorer, som bør medtages i vurderingen. Det kan her anbefales at kigge til allerede
udførte vurderinger, samt at sikre relevante certificeringer af materialet, som for eksempel ISCC-certificeringer. Det bør også sikres, at den biobaserede plast kan indgå i den allerede eksisterende genanvendelse af sammenlignelige materialetyper. - Bionedbrydelig plast bør undgås i emballager
Bionedbrydelig plast nedbrydes kun meget sjældent i naturen og kræver et separat indsamlingssystem, da materialet ikke kan genanvendes sammen med de øvrige plasttyper, og kan derfor forringe genanvendelseskvaliteten af de øvrige plasttyper. Derfor bør man helt undgå bionedbrydelig plast i emballager.