23948sdkhjf

Ordrer for 663 millioner: Raunstrup har bygget byggeridivisionen op igen

Adm. direktør Søren Kristensen fra entreprenørkoncernen Raunstrup med godt 400 ansatte er der nok at se til i disse dage:

– Vi har haft travlt i det sidste år. Vi er blevet købt af Enemærke & Petersen, vi har implementeret deres serviceafdelinger i Glostrup og Aarhus ind i vores bygningsservicedivision og er nu i gang med at samme øvelse i Aalborg efter Enemærke & Petersen har ændret deres strategi for området, noget som passer rigtigt godt ind i vores fremtidige set-up og strategi, siger direktøren i en pressemeddelelse om udviklingen det seneste år.

– Og så har vi fortsat det udviklingsarbejde, vi har kørt over flere år. Her har vi indenfor bygningsservice udviklet vores forretningssystemer, strammet op på vores interne processer og fokuseret på at blive mere kundevendt. Når vi kigger isoleret på regnskabet for bygningsservicedivision, er vi stolte over, at det arbejde afspejles i en overskudsgrad på 6,7 – og faktisk vores bedste bygningsserviceresultat nogensinde, tilføjer Søren Kristensen.

Ordrebeholdning på 663 millioner

Raunstrup lander på en omsætning på 711 mio. kr. for regnskabsperioden, lyder det i pressemeddelelsen med henvisning til endnu ikke offentliggjorte regnskabstal. Udover bygningsservice dækker tallet også omsætningen i byggeridivisionen og tømrerdivisionen.

Kort om Raunstrup

Raunstrup er en entreprenørvirksomhed med hovedkvarter i Aarhus og afdelinger i Vejle, Randers, Silkeborg, Odense, Glostrup og Aalborg og har cirka 400 ansatte.

Virksomheden blev i 2021 opkøbt af entreprenørvirksomheden Enemærke & Petersen. 

Søren Kristensen giver de sidste to divisioner følgende ord med på vejen:

– Vi har skåret til og bygget byggeridivisionen op igen, og i dag har den en overskudsgrad på 5,5 – så det er en udvikling, vi er stolte af. Der hvor vi skal ind og løfte indtjeningen er i tømrerdivisionen, hvor vi er udfordret på bundlinjen.

– Samtidigt er vi meget glade for, at vi kigger ind i en ordrebeholdning på 663 mio. kr., tilføjer han.

Fokus: Udvikling af tømrerforretning

Udfordringerne i tømrerdivisionen betyder, at Raunstrup samlede overskudsgrad af primær drift i perioden lander på 1,6. Derfor vil der være stort fokus på denne del af forretningen i 2022:

– I tømrerdivisionen er vi i gang med at implementere de processer og systemer, som har givet rigtig flotte resultater i vores bygningsservicedivision, og det forventer vi vil gøre en forskel for næste års resultat, siger Søren Kristensen.

– Derudover har vi rigtigt mange spændende udviklingstiltag i støbeskeen i 2022. Vi arbejder målrettet for et mere bæredygtig aftryk, hvor vi via konkrete igangsatte tiltag vil nedbringe vores C02-udledning markant, vi har nye forretningsmodeller på vej for vores bygningsservice og vores høje kundeloyalitet arbejder vi på at få endnu højere op, uddyber han.  

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078