Opfordring fra byggecenterkæde: Vigtigt, at vi får nyt syn på erhvervsuddannelserne
– Der var ingen, der fortalte mig om erhvervsuddannelser. Det fandt jeg selv ud af, da jeg droppede ud af handelsskolen, sådan lyder det fra Julie Nolsøe Christoffersen, der startede på handelsskolen i Horsens efter 9. klasse, men stoppede igen efter 4 måneder. Selvom hun havde været i kontakt med flere uddannelsesvejledere, var det en almindelig lærer, der opfordrede hende til at stoppe uddannelsen og få et job.
Det fortæller hun i en pressemeddelelse fra byggecenterkæden XL-BYG.
– Man får tudet ørerne fulde med de gymnasiale uddannelser. Det er ærgerligt, at der ikke er mere fokus på, at der er mange veje til den samme løsning – at blive dygtig til sit arbejde. Den gymnasiale vej fylder for meget, tilføjer Julie Nolsøe Christoffersen, der i dag tager ud og fortæller unge om sit uddannelsesvalg som en del af stillingen som handelstrainee ved XL-BYG Brejnholt Horsens.
– De unge har brug for at høre det fra en som dem selv, der går på en erhvervsuddannelse, og ikke fra alle de voksne, der næsten alle har en gymnasial uddannelse med i bagagen, inden de blev vejledere, siger hun.
Det går for langsomt
Julie Nolsøe Christoffersen er en af flere elevambassadører hos XL-BYG. Sammen med andre unge tager hun ud og fortæller unge om erhvervsuddannelser og det at være elev på en trælast.
Og den indsats er yderst nødvendig. Helt nye tal fra Danmarks Statistik afslører nemlig, at selvom der har været politisk fokus på erhvervsuddannelser i flere år, så er tilgangen af nye studerende faldet med 11 procent fra 2016 til 2020. I samme periode er tilgangen til de gymnasiale uddannelser kun faldet med 6 procent. Og fra 2019 til 2020 er der sågar begyndt at komme flere elever ind på de gymnasiale uddannelser igen, hvorimod erhvervsuddannelser bliver ved med at optage færre elever, fremhæver XL-BYG i pressemeddelelsen.
– Det er en grotesk udvikling. Danmark står til at mangle tæt på 100.000 faglærte i 2030, og nu optager gymnasierne flere elever end sidste år, siger XL-BYGs HR- og kommunikationschef Liselotte Christensen.
Ifølge de nye tal er detailhandlen hårdt ramt med en tilbagegang på 21 pct. fra 2016 til 2020 i optaget af elever på erhvervsuddannelsen ”Kontor, handel og forretningsservice”. Hos XL-BYG har man nær kontakt til sine elever, og her beretter næsten alle om møder med en uddannelsesvejledning og et syn på uddannelse, der grundlæggende bygger på, at de gymnasiale uddannelser er bedre end erhvervsuddannelserne.
– Opgaven er blevet massivt undervurderet, og det har vi råbt op om i mange år. Det handler ikke bare om at få flere unge ind på erhvervsuddannelserne. Det handler om at gennemføre en kulturforandring og et nyt syn på relevant uddannelse. Uddannelsessystemet har stadig de lange og mellemlange uddannelser i toppen, og sammen med den gymnasiale uddannelsesvej har de markant højere status end erhvervsuddannelserne, siger Liselotte Christensen.
Forældrene præger uddannelsesvalget
Ifølge en ny undersøgelse udført af analyseselskabet Norstat for Teknologipagten blandt 502 forældre, mener 80 pct. med børn i alderen 10-15 år, at der er behov for flere erhvervsuddannede, hvis væksten skal fastholdes. Men kun 20 pct. af forældrene vil foretrække, at deres børn tager en erhvervsuddannelse, hvorimod lidt over halvdelen peger på en gymnasial uddannelse.
Centralt er det også, at kun godt 30 pct. af forældrene mener, de ved nok om erhvervsuddannelserne til at vejlede om dem, imens 60 pct. vurderer, de er i stand til at vejlede deres børn om det almene gymnasium.
– Forældrene, særligt mor, er de unges vigtigste uddannelsesvejledere, så det er en mindre katastrofe for erhvervsuddannelserne. Vejledningsindsatsen skal udbygges og styrkes, så de unge møder en ligeværdig præsentation af de forskellige uddannelser og ikke tredjerangs erhvervsuddannelser overfor den gymnasiale vej. Den opgave er for vigtig til, at vi kan regne med, forældrene klarer den. De mener det godt, men de er dybt præget af årtiers gymnasiale uddannelsestraditioner og kommer ikke til at gennemføre en kulturforandring på det felt, siger Liselotte Christensen.
Vejledningen kan løftes
Ifølge Camilla Hutters, der er ekspert i unges uddannelsesvalg og leder af Nationalt Center for Erhvervspædagogik ved Københavns Professionshøjskole, vil det give god mening at styrke vejledningen, hvis man ønsker, at flere unge starter på en erhvervsuddannelse så hurtigt som muligt.
Hun forklarer, at der siden 2013 er blevet skåret i uddannelsesvejledningen, der i dag generelt set mangler ressourcer og kompetencer til at løfte opgaven.
– For at unge aktivt kan forholde sig til et erhvervsuddannelsesvalg, kræver det aktiviteter, der giver dem praktisk indsigt i erhvervet. Det kan både være egentlige vejledningsaktiviteter eller indgå som en del af undervisningen. Det kræver imidlertid, at der skabes mere rum i udskolingen til, at de unge kan udforske deres uddannelsesvalg. I dag ligger fokus på eksamensforberedelse og karakterer, og derfor taber erhvervsuddannelserne kampen om opmærksomhed i grundskolen til de gymnasiale uddannelser, siger hun.
Der er flere årsager til, at nogle unge vælger en gymnasial uddannelse fremfor en erhvervsuddannelse, forklarer Camilla Hutters.
– Mange har svært ved at tage et konkret valg om, hvilket erhverv de gerne vil arbejde med, når de forlader folkeskolen. Det kan man typisk først forholde sig til, når man er i 20erne. Nært beslægtet hermed er mange unge også bange for at miste fremtidsmuligheder i en tidlig alder, og her giver de gymnasiale uddannelser umiddelbart flere uddannelsesmuligheder end en erhvervsuddannelse. Det skyldes, at de akademiske fag, som eleverne får med fra en gymnasial uddannelse, giver mere direkte adgang til en videregående uddannelse.
Camilla Hutters understreger, der også er mulighed for at videreuddanne sig på baggrund af en erhvervsuddannelse, men mulighederne afhænger af, hvilken erhvervsuddannelse, man tager, og det er sværere at kommunikere til unge.
– Erhvervsuddannelser er et meget bredt felt, der er skabt i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets behov og med lav arbejdsløshed. De giver mange muligheder, men ikke de samme som gymnasiale uddannelser, og når du er 15 eller 16 år, så er det svært at se, hvordan det ikke er ensbetydende med et fravalg af muligheder, siger hun.
Den tvivl kan Julie Nolsøe Christoffersen, handelstrainee ved XL-BYG, godt huske.
– Man har ingen chance for at finde sig selv, når det hele handler om at blive student. Jeg er simpelthen så glad for mit nye valg. Jeg duer ikke til kun at sidde foran en PC. Jeg lærer en masse ved at være i forretningen og tale med kunder og leverandører. Jeg havde en lidt svær ungdom, men nu kan jeg se, jeg er dygtig, og det giver mig blod på tanden til at læse videre og udvikle mig, siger hun.