23948sdkhjf

Havneformand vil have forbud mod russiske skibe i danske havne

Ruslands angreb på ukrainerne skal have konsekvenser for russiske skibe, mener formand for Danske Havne

De danske havne skal lukkes for russiske skibe. Det mener Carsten Aa, direktør for Odense Havn og formand for Danske havne, ifølge DR.

Hvis Carsten Aas forslag bliver til virkelighed, brydes der med det grundlæggende søfartsprincip, at alle skibe skal kunne lægge til kaj, hvis de har brug for det.

Ruslands angreb på Ukraine bør dog ifølge havneformanden føre til, at de internationale søfartsregler sættes ud af spil.

- Situationen er katastrofal for ukrainerne, og hvis det her er en lille brik, der kan være med til at skubbe til læsset, så skal vi gøre det, siger han til DR.

Formanden for Danske Havne understreger, at det ikke batter nok, hvis det kun er Danmark, der lukker havnene for russiske skibe.

Han vil derfor gerne have, at der bliver taget en fælles EU-beslutning om det samme.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Nordiske Medier:

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.079