23948sdkhjf

Fynsk ventilproducent holder fast i russisk produktion

Ventilproducenten Broen har cirka 140 ansatte i Rusland, hvor man har egen fabrik uden for Moskva. Og den fabrik er stadig i fuld produktion, og det er der umiddelbart ikke nogen planer om at ændre på. Det skriver TV2 Fyn.

Ifølge bestyrelsesformand Wim Pelsma er det dog ikke det økonomiske aspekt, der gør, at Broen holder gang i den russiske produktion. Han er også øverste chef for Broens ejere, det hollandske selskab Aalberts N. V., og for dem udgør det russiske marked mindre end 1 procent.

- Vi har mange ansatte. Nogle har været ansat i 30-40 år. De ved nærmest ikke, hvad der foregår i Ukraine. De spørger os, hvad det egentlig er, der sker. Det ved de slet ikke noget om. Dem vil vi ikke svigte. De er en del af Broen-familien, siger Wim Pelsma til TV2 Fyn.

Han understreger at Broen støtter op om og overholder alle sanktioner, der måtte komme mod Rusland.

Originalartikel: https://www.tv2fyn.dk/assens/ingen-boykot-fynsk-firma-fortsaetter-i-rusland

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Nordiske Medier:

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.079