23948sdkhjf

Aarhus flytter brugte byggematerialer fra loppemarkedssalg til byggeri i stor skala

Den danske byggesektor står for omkring 40 procent af den samlede CO2-udledning. Men Selvom der hvert år bliver købt for 100 mia. kr. byggematerialer herhjemme, er det under 1 pct. af dem, der er genbrugte materialer. Det vil en række virksomheder, der arbejder med den grønne omstilling i byggeriet, samme med Aarhus Kommune lave om på.

Kommunens grønne investeringspulje støtter derfor et projekt, hvor opgaven er at udvikle en model for, hvordan genbrugte byggematerialer kan blive tilgængelige for alle dem. Det kan være alt fra brugte vinduer, døre og gulve til mursten, som skal genbruges i stor skala fremover. 

– Det skal projektet hjælpe os med at sætte på formel. Og ambitionen er, at den model, vi udvikler, skal kunne bruges i hele landet, siger Jacob Bundsgaard, borgmester i Aarhus, i en pressemeddelelse om projektet.

Brugte byggematerialer i stor skala 

Blandt virksomhederne, der indgår i projektet, er GreenDozer fra Aarhus, der har sat sig for at udvikle en model, så aktører så som arkitekter og bygherrer ved, hvordan de kan få adgang til brugte byggematerialer, og hvad det kræver. 

– I projektet skal vi bidrage til at løse et grundlæggende problem, nemlig at brugte byggematerialer er svære at skaffe, når de – i stor skala – skal bruges i byggeriet. Det er en kæmpe barriere for at gøre byggeriet mere grønt. Som det er nu, bliver mange byggematerialer til skrot frem for at blive brugt igen, siger Jan Rohde, stifter af Greendozer. 

Projektet skal derfor analysere markedet for brugte byggematerialer, herunder hvilke it-systemer, der skal anvendes, og hvordan økonomien ser ud, når de vil købe brugte materialer til byggeprojekter. Analysen skal samtidig finde en løsning for, hvordan tilgængeligheden til de brugte byggematerialer på de fysiske lagre kan øges, og hvordan fragten mellem nedrivningsstederne og de fysiske lagre kan reduceres mest muligt, og på den måde spare CO2-udledning til transport. 

Fem millioner ton byggeaffald 

Hvert år kommer der - alene fra byggeriet i Danmark – fem millioner ton byggeaffald, hvor en stor del af det kunne genbruges i nyt byggeri. 

– Alle vil gerne bygge med omtanke for klimaet. Men sådan som det er nu, er det vanskeligt for rådgivere og bygherrer at indarbejde brugte byggematerialer i et byggeri, fordi de ikke ved, hvilke brugte materialer, de for eksempel kan få fat i om et år, når byggeriet går i gang, forklarer en af de andre deltagere i projektet, Frank Jensen. Han er bestyrelsesformand i Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma, der arbejder på en lang række projekter, hvor der er fokus på genbrug af byggematerialer.

Manglende tilgængelighed og overblik over de brugte materialer står ofte i vejen for at bruge materialerne igen. Derfor skal der fx forslag på bordet med hensyn til hvor og hvordan, der kan blive etableret fysiske pladser til genbrugte byggematerialer. I princippet skal det være lige så let for bygherrer at få adgang til brugte byggematerialer til store byggerier som at købe nye. 

– Vi skal bl.a. afdække, hvem der allerede i dag ejer og potentielt kan være ejere af de fysiske pladser, hvem der kan levere brugte byggematerialer, hvem der kan sælge via pladserne, og hvad der skal til af lagerstyrings- og transportsystemer for at alle pladserne kan spille sammen, siger Jan Rohde.

Projektet løber frem til maj 2022 og er støttet med 250.000 kr. fra Aarhus Kommunes grønne investeringspulje. Projektet spiller ind i Aarhus Kommunes Klimahandlingsplan og afsluttes med en rapport, som skal danne grundlag for, at flere professionelle og offentligt aktører kan genbruge byggematerialer i stor skala.

Kommenter artiklen (1)
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Nordiske Medier:

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

3.58