23948sdkhjf

Grøn byggebegivenhed vender tilbage i Aarhus efter to års corona-fravær

Building Green er tilbage med den bæredygtige byggeevent i Aarhus efter de sidste to års corona-aflysninger. To dage i juni er der lagt op til en masse erfaringsudveksling om bæredygtigt byggeri og arkitektur. 

– Det er vigtigt, at vi diskuterer bæredygtighed og grøn omstilling i byggeriet i hele Danmark, og derfor er vi enormt glade for at være tilbage i Aarhus. Vi oplever allerede en stor opbakning fra branchen, og vi kan ikke vente med at facilitere en masse viden, debatter og inspiration til byggebranchen i Jylland, lyder det fra Sarah Elhauge, adm. direktør for Building Green, i en pressemeddelelse.

Det netop offentliggjorte program tager udgangspunkt i det overordnede tema ’bæredygtige valg’ og undertemaerne transformation, materialer og bynatur. Building Green har også skruet op for det lokale fokus og sat inspirerende projekter i Jylland og lokale bæredygtige frontløbere på programmet:

– Vi har forsøgt at sammensætte programmet, så vi både bringer ny viden om bæredygtigt byggeri og klæder branchen på til at tage bæredygtige valg. Derudover har vi haft fokus på at inspirere gennem bæredygtige projekter i Danmark og udlandet, hvor fokus især har været på Jylland. Der er mange spændende projekter blandt andet i Aarhus, Fredericia, Randers og Aalborg, som vi synes skal frem i lyset, og som vi skal lære af og dele med hinanden, fortæller Sarah Elhauge.

Talere fra ind- og udland 

Lokalt fra Aarhus gæster blandt andre arkitekt og partner Levi Dørken fra Tegnestuen Arken, Kathrin Susanna Gimmel, arkitekt og partner hos Jaja Architects, Anders Tyrrestrup fra Aart og Julian Weyer fra C.F. Møller Architects Building Green.

Talerne vil inspirere med projekter som Bofællesskabet Kløverbakken i Odder, transformationen af en gammel pap- og papirfabrik i Sarpsborg, Game Streetmekka i Aalborg, flodbyen i Randers, Gellerupparken, den nye arkitektskole i Aarhus og mange flere. 

Fra udlandet får Building Green blandt andre besøg af hollandske arkitekt Thomas Rau, der er kendt for et særligt fokus på cirkulært byggeri, og arkitekten Césare Peeren, der er co-founder af den Rotterdam-baserede tegnestue Superuse. 

Nye områder med fokus på håndværkere og træbyggeri  

To nye områder rykker ind i Centralværkstedet i juni. Det første er et samarbejde med Stark, som Building Green allerede indledte i efteråret til Building Green i Forum i København. Med den landsdækkende byggemarkedskæde er de gået sammen om at hjælpe og rådgive håndværkere og SMV’er, så de er bedre rustet til fremtidens miljøkrav og bæredygtigt byggeri. På området kan de besøgende få konkret viden og vejledning.

I forbindelse med eventen i Aarhus lancerer de endnu et nyt område i samarbejde med FSC Danmark, der indtager balkonen i Centralværkstedet sammen med en række samarbejdspartnere fra projektet Home for the future. Her møder deltagerne en blanding netværk, pitches og workshops med inspiration om træ fra ansvarligt drevne skove og FSC-projektcertificering. 

Artiklen er en del af temaet Kultur.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093