23948sdkhjf

Høje priser på energi og materialer kan sætte infrastrukturplan under pres

Voldsomme prisstigninger på energi og materialer risikerer at rokke ved fundamentet under den stort anlagte infrastrukturplan, der omfatter investeringer for mere end 160 mia. kr. i landets veje og jernbaner frem mod 2035, skriver Licitationen – Byggeriets Dagblad.

Sådan lyder vurderingen fra flere transportforskere, som over for Licitationen - Byggeriets Dagblad peger på, at såvel økonomien som den samfundsmæssige nytte af infrastrukturplanen kan blive udfordret, hvis de tårnhøje priser bider sig fast.

Det skyldes ifølge eksperterne, at høje energipriser både vil øge anlægsudgifterne og typisk også mindske vejtrafikken, og dermed kan behovet for nye og større veje reduceres.

- Det er svært at gætte, hvor lang tid frem, der vil være højere priser, men noget tyder jo på højere energipriser, hvilket både direkte påvirker omkostninger ved brug af entreprenørmaskiner, og indirekte omkostninger til produktion af cement og udvinding af bl.a. grus. Dertil kommer stål, der både er meget energiafhængigt, og hvor Rusland har haft en stor eksport. Dette vil alt andet lige øge anlægsomkostningerne, siger Otto Anker Nielsen, professor i trafikmodellering og leder af transportdivisionen på DTU Management.

I den politiske aftale om infrastrukturplanen, som blev indgået i juni 2021, er der afsat knap 64 mia. kr. til veje, 86 mia. kr. til jernbaner og 11 mia. kr. til øvrige trafikprojekter.

Højere energipriser, mindre trafik og mindre nytte

Harry Lahrmann, trafikforsker ved Aalborg Universitet, peger på, at infrastrukturplanen indregner en række forudsætninger omkring udviklingen i trafikken, som er grundlaget for den såkaldte interne rente, det vil sige hvor profitable projekterne er for samfundet.

- Alt andet lige vil stigende energipriser betyde mindre trafik, og det betyder, at benefits på infrastrukturprojekterne bliver mindre, og dermed vil den interne rente – altså nytten af de her projekter – også blive mindre, siger han.

Professor i transportøkonomi Mogens Fosgerau fra Københavns Universitet mener også, at fortsat høje energipriser kan få stor betydning for projekterne i infrastrukturplanen.

- Hvis vi forestiller os, at olieprisen bliver permanent højere, så betyder det, at der bliver mindre trafik. Det kan sagtens være 10 pct. af trafikken, der falder bort, og så er spørgsmålet, om der er brug for al den infrastruktur, for så får projekterne en noget dårligere business case, siger han og fortsætter:

- Man kan så spørge, hvorfor man overhovedet skal bygge. Det er jo noget, man gør, fordi man gerne vil have en fremkommelighedsgevinst og reducere noget trængsel. Men hvis trafikken falder pga. benzinprisen, så er trængslen reduceret. Så kan man jo spare de milliarder.

Han mener på den baggrund, at politikerne gør klogt i at få regnet projekterne i infrastrukturplanen igennem på ny.

Ministeriet vil "monitorere udviklingen tæt"

Licitationen - Byggeriets Dagblad har spurgt transportminister Trine Bramsen (S), hvordan hun vurderer, at de stigende priser kan påvirke økonomien i infrastrukturaftalen, om regeringen vil være villig til at beskære projekter, øge bevillinger eller genoverveje deres prioriteringer.

Det er ikke lykkedes at få Trine Bramsen i tale. I stedet skriver Transportministeriet i en udtalelse, at man er opmærksom på de stigende priser og materialemangel. Om situationen kan påvirke antallet af bilister og dermed samfundsøkonomien i projekter er for tidligt at sige, lyder det:

- Ministeriet vil - sammen med anlægsmyndighederne og selskaberne - monitorere udviklingen tæt, ligesom transportministeren løbende vil inddrage forligskredsen bag aftalen om Infrastrukturplan 2035 med henblik på at orientere om markedssituationen og betydningen for de aftale projekter, skriver ministeriet.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Nordiske Medier:

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.109