23948sdkhjf

Her er socialt ansvar ikke bare noget man siger, men også noget man tager hånd om

Socialt ansvar har altid været en naturlig del af Carl Ras, som i mange år har hjulpet socialt udsatte borgere videre på arbejdsmarkedet gennem samarbejde med kommuner i hele landet.

Nu er engrosvirksomheden netop blevet hyldet med specialprisen ”Danmarks Bedste Arbejdsplads til Inklusion” af analyse - og konsulentvirksomheden Great Place To Work. Carl Ras får samtidig sin hidtil bedste placering som nummer 2 i konkurrencen om Danmarks Bedste Arbejdspladser inden for kategorien ”mellemstore virksomheder.”

- Det understreger, at det menneskesyn, som vores organisation og kultur er bygget på, breder sig længere ud end os selv. Carl Ras er en rummelig virksomhed, der har plads til alle medarbejdere. Men det er ikke bare noget, vi siger – det er rent faktisk også noget, vi viser, at vi er, siger HR-Chef i Carl Ras, Tina Ziegler,

Foruden inklusionsprisen har Carl Ras for femte år i træk placeret sig i top-10 i konkurrencen om Danmarks Bedste Arbejdspladser i kategorien for mellemstore virksomheder. En konkurrence af Great Place To Work©, som Carl Ras i mere end 10 år har prioriteret at tage del i med formålet om at være branchens bedste arbejdsplads.

I år er Carl Ras endt med en 2. plads i konkurrencen, hvilket er virksomhedens hidtil bedste resultat.

- Vi er sindssygt stolte af årets flotte resultat og det konstante niveau, vi har formået at vedligeholde år efter år i konkurrencen. Det bekræfter os i, at vores fokus på både god trivsel og performanceledelse godt kan gå hånd i hånd og lade sig gøre.

Tidligere havde vi hovedsageligt fokus på medarbejderes trivsel og arbejdsglæde, og vi var i tvivl om, om det ville falde, hvis vi satte lige så stort fokus på en forventning til deres performance og resultater. Men det har tværtimod vist sig at være det modsatte, lyder det fra Gorm Rasmussen, Jan Teller og Jimmy Nordling Drevfors, der tilsammen udgør direktionen i Carl Ras.

- Det ligger basalt i mennesket, at man gerne vil gøre en forskel og anerkendes for sit arbejde. Vi oplever derfor, at kulturen er blevet styrket, nu hvor det bliver italesat for medarbejderne, hvilken forskel de hver især gør i hverdagen for både kunder, leverandører og kollegaer. Det er årets resultat i Great Place To Work også et bevis på, understreger de.

 

 

Direktør, Jan Teller, adm. direktør, Gorm Rasmussen, og CFO Jimmy Nordling Drevfors samt HR-chef Tina Ziegler er stolte af hæderpriserne. (Foto: Carl Ras)

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Nordiske Medier:

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.078