23948sdkhjf

Så skete det! Mærsk sparker døren ind til vindmøllebranchen med banebrydende nybygning

Maersk Supply Service skal bygge banebrydende offshore vindmølleinstallationsfartøj til Equinor og BP til brug på det amerikanske marked

Maersk Supply Service har i de seneste tre år udviklet et innovativt koncept til installation af havvindmøller ved at tage et nyt design til et jack up-offshore vindmølle-installationsfartøj i anvendelse. 

Ifølge det danske rederi vil det nye design øge effektiviteten 30 pct. i forhold til konventionelle jack-up fartøjer på grund af vindmølleinstallationsfartøjets unikke feeder-egenskaber. 

Nybygningsinvesteringen er understøttet i, at Maersk Supply Service er blevet tildelt en fast kontrakt med Empire Offshore Wind, et joint venture mellem norske Equinor og BP, om installation af de amerikanske havvindmølleparker Empire 1 og 2. 

Lokalt partnerskab

For transport og logistik har Maersk Supply Service indgået partnerskab med Kirby Offshore Wind, et datterselskab af Kirby Corporation, en af USA's største operatører af offshore pramme og bugserfartøjer, som vil levere feeder pramme i overensstemmelse med The Jones Act.

- Ved at underskrive den her kontrakt med Equinor og BP er vi klar til at investere i Maersk Supply Service’s første mølleinstallationsskib og etablere Maersk Supply Service som en offshore vind-aktør. Havvind spiller fortsat en stadig vigtigere rolle for Maersk Supply Service – både flydende vind og bundfast. 

- Med vores arv af kompleks projektledelse og drift i barske farvande er Maersk Supply Service’s baggrund og kompetencer godt matchet til havvindindustrien, siger Steen S. Karstensen, adm. direktør i Maersk Supply Service.

Unik overførsel

Ifølge Maersk Supply Service vil det nye skibskoncept kombinere et nyt vindmølleinstallationsskibsdesign med et patenteret lastoverførselssystem, der muliggør sikker overførsel af last. Konceptet vil bruge to nybyggede slæbebåde og pramme til at transportere vindmøllekomponenter ud til installationsstedet, mens vindmølleinstallationsfartøjet selv forbliver på sitet. 

Slæbebådene og prammene vil blive bygget og drevet i USA af Kirby Offshore Wind i overensstemmelse med The Jones Act. De nybyggede slæbebåde og pramme vil yderligere skabe beskæftigelsesmuligheder for amerikanske borgere - både under fartøjets byggefase og de efterfølgende operationer for Equinor og BP.

Det nyudviklede installationsskib vil blive bygget i Singapore af Semb Corp Marine, med stålskæringsceremonien fastsat til fjerde kvartal 2022. Jack up-enhederne, lastoverførselssystemet og kranen leveres af NOV, og designarbejdet er blevet lavet med klasseselskabet ABS på sidelinjen. 

Klar i 2025

- Levering af fartøjet til amerikansk sokkel forventes i 2025. Empire Wind er et flagskibsvindudviklingsprojekt i USA for staten New York, og Maersk Supply Service er stolte af at støtte Equinor og BP i opførelsen af disse projekter, lyder det bl.a. i morgens meddelelse fra Maersk Supply Service.

- Den nye feeder-løsning giver Maersk Supply Service en metodik, der sikrer en radikalt mere effektiv installation, som igen vil gøre det muligt for udviklere at frigive deres forsyningskæder hurtigere og dermed føre til hurtigere indtægtsgenerering fra deres vindmølleparker, siger Jonas Munch Agerskov, Chief Commercial Officer hos Maersk Supply Service. 

- Alt dette vil bidrage til at bringe omkostningerne til havvind ned. Løsningen er også mindre vejrafhængig, hvilket tillader installation hele året rundt. Feeder-metoden er designet internt og patenteret af Maersk Supply Service, og er resultat af hårdt arbejde fra de involverede teams, uddyber Jonas Munch Agerskov.

Et gennembrud

Ifølge Maersk Supply Service af undersøges det i øjeblikket om det er muligt at operere det nye installationsfartøj og de øvrige involverede fartøjer på på klimaneutrale brændstoffer.

Dagens kontrahering er Maersk Supply Services første nybygningsinvestering, der udelukkende er dedikeret til havvindindustrien. Med giver virksomheden et væsentligt gennembrud i overgangen til at blive en stor entreprenør inden for havvind, en industri, der forventes at vokse betydeligt i de kommende årtier. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109