Hvis der lukkes for gassen fra Rusland, hiver de danske myndigheder en nødplan frem.

I den plan er blandt andet en liste på knap 50 større virksomheder, der står først i køen til at miste hele eller dele af deres gasforsyning, hvis der ikke er nok gas til alle.

Det fortæller vicedirektør fra Energistyrelsen Martin Hansen.

Siden Rusland invaderede Ukraine har Energistyrelsen forberedt sig på forskellige scenarier for gas-forsyningen til Danmark.

Danmark importerer omkring tre fjerdedele af sin gas fra udlandet. Det kommer med gasledninger fra Tyskland.

Danmark får derfor ikke sin gas direkte fra Rusland men gennem det europæiske gasmarked, som Rusland leverer til. Rusland står for omkring en fjerdedel af gassen på det europæiske marked.

- Vi regner på forskellige scenarier. Vi regner også på scenarier, hvor der kommer ingen gas over den dansk-tyske grænse. Og vi regner også på scenarier, hvor der kommer noget gas over den dansk-tyske grænse, siger han.

Hvis der pludselig ikke kommer nok gas til alle, så har Energistyrelsen en nødplan liggende, som anviser, hvem der først mister sin adgang til al den gas, de vil have.

I første omgang er gasforbruget delt op i tre store klodser. Der er det, som Martin Hansen i en overskrift kalder "husholdninger og blå blink." Den gruppe er prioriteret øverst og får dermed al den gas, de skal bruge.

Martin Hansen kalder det "ekstremt" og "urealistisk" at forestille sig et scenarie, hvor denne gruppe ikke har adgang til al den gas, der er behov for.

Derefter er der en gruppe på små og mellemstore virksomheder samt gas til fjernvarme. Her har man i nødplanen valgt at give dem "en vis forrang" til gas, oplyser Martin Hansen.

De to grupper kaldes samlet beskyttede gaskunder.

- Så har vi 20-25 pct. af gasforbruget, som er såkaldt ikke-beskyttede kunder. Det er knap 50 virksomheder, der står på en liste. Og de ved godt, at de står på den liste.

- De kan få reduceret eller afbrudt deres gasforsyning i en situation, hvor der er knaphed på gas.

Blandt de ikke-beskyttede gaskunder vil virksomheder, der vurderes at være mere samfundskritiske for eksempelvis fødevareproduktion eller lignende, stå foran i køen til gas.

Præcis hvilket scenarie, Danmark står overfor, afhænger af, hvor store andele af gas-leverancerne, der forsvinder og hvor længe.

Danmark har nemlig også nødgaslagre, der kan sendes på markedet og hjælpe på udbuddet, men de lagre rækker kun så længe.

Til gengæld er der særligt to fikspunkter i fremtiden, der kan komme danske gaskunder til undsætning ifølge Martin Hansen.

- Fra oktober vil et meget stort gasrør mellem Norge og Polen, der går gennem Danmark, være i drift, siger han.

Her kan der løbe 10 mia. kbm kubikmeter norsk gas om året. Polen har i første omgang kontrakt på otte milliarder kubikmeter. Det betyder, at der potentielt er omkring 2 mia. kbm gas om året til andre interesserede.

Det svarer til en betragtelig del af det danske gasforbrug. Og i midten af 2023 bliver det endnu bedre.

- Tyra-platformen, det her store gasfelt, vi har i Nordsøen, vil være oppe at køre igen i medio 2023. Det vil også styrke den danske forsyningssikkerhed, siger Martin Hansen.

/ritzau/

Forsidefoto: Colourbox