23948sdkhjf

Omfattende omlægning til fjernvarme kan tage op mod syv år

Hvis alle husstande med gasfyr skal over på en anden varmekilde, kommer det nok til at tage som minimum en håndfuld år.

Det vurderer Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme, brancheorganisation for fjernvarmeselskaberne.

I et interview med Berlingske siger statsminister Mette Frederiksen (S), at alle 400.000 private husstande, som har gasfyr, skal over på en anden energikilde.

Det kan være fjernvarme eller individuelle varmepumper, der hvor det kan give mening, siger hun.

I Dansk Fjernvarme er vurderingen, at ud af de 400.000 husstande vil omkring to tredjedele - altså over 250.000 - kunne få tilbud om fjernvarme.

En omstilling i den størrelsesorden kommer dog ikke til at ske fra den ene dag til den anden.

- Jeg vil gerne kunne sige, at det maksimalt tager fem år. Men det mere realistiske er nok mellem fem og syv år, før alle er med, siger Kim Mortensen.

Det er især et enormt planlægningsarbejde, som gør, at det vil tage flere år at hjælpe borgere fra en energikilde til en anden.

Derfor opfordrer Dansk Fjernvarme også til, at myndighederne hurtigst muligt indleder arbejdet med at få udbredt adgangen til fjernvarme.

- Det, der haster, er, at der bliver lavet kommunal varmeplanlægning ude i kommunerne.

- Aalborg Universitet er kommet med et rigtig fint bud på, hvordan den kunne se ud.

- Vi synes, at den plan meget hurtigt skal på bordet, og så skal kommunerne have en kort frist til at gennemføre varmeplanlægningen, siger Kim Mortensen.

Han siger også, at der gerne hurtigt må komme overblik over planlagte fjernvarmeprojekter, så boligejerne ved, om de kommer til at få fjernvarme i deres område eller ej.

I Green Power Denmark - tidligere kendt som Dansk Energi - bliver ambitionen fra statsministeren hilst meget velkommen.

Det kommer dog til at kræve flere penge og mere information, hvis alle med et gasfyr skal over på en anden energikilde, siger Kamilla Thingvad, direktør for energiproduktion og -udvikling og handel i Green Power Denmark.

Hun peger også på et par forhold, der kan udfordre hele processen.

- Det, der kan være udfordringen, i forhold til hvis det her skal ske rigtig hurtigt, er manglen på arbejdskraft.

- Mange steder er der også udfordringer med at få de materialer, der er brug for.

- Det kan godt blive et ekstra bump på på vejen i forhold til det tempo, vi gerne så, siger Kamilla Thingvad.

En betydelig del af den naturgas, der i dag forbruges i Danmark, stammer fra Rusland.

Til Berlingske siger statsministeren, at Danmark skal blive uafhængig af den russiske gas. Hun ønsker imidlertid ikke at sige hvor hurtigt.

Kilde: /ritzau/

Artiklen er en del af temaet Samfund.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Mest læste
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Teknikentreprenør glemte at lukke for vandet: Alvorlig vandskade på hospitalsbyggeri
Her er toget, der skal køre dig gennem Femern-tunnelen
SMVdanmark: Fejl ikke at afsætte penge til flere faglærte i finanslovsforslag
Fregatten Jylland reddet på ny finanslov
Ambitiøst dansk racerteam skifter direktøren ud
Prognose: Området omkring Lynetteholm vil vokse mest med nye københavnere frem mod 2050
Nordiske Medier:
Metal Supply DK
Wood Supply DK
Electronic Supply DK
Building Supply DK
Food Supply DK
Energy Supply DK
RetailNews
Transportmagasinet
Magasinet Pleje
Jern & Maskinindustrien
Mester Tidende
Licitationen
Motor-magasinet
Søfart
PlastForum DK
Fremtidens Logistik
FemernNews
EnergyIslandNews

Send til en kollega

0.126