23948sdkhjf

Renoveret friluftsbad må lukke igen efter 50 mio. kr. dyr renovering

Vestegnens vandhunde må se langt efter en udendørs dukkert i det ellers nyrenoverede friluftsbad Vestbad på kanten af Rødovre og Brøndby kommuner. 

Der skal – som Rødovre Kommune formulerer det i en pressemeddelelse – følges op på restaureringen af friluftsbadet, som ellers genåbnede i 2020 efter en forsinket og konfliktfyldt renovering. 

Den store renovering og ombygning af Vestbadets friluftsbad til 50,9 mio. kr. blev besluttet i 2017 og sat i gang i 2018. Arbejdet omfattede blandt andet betonarbejde, genopretning af bassinkanter, nye fliser i bassinet og etablering af et nyt vandbehandlingsanlæg. 

Planerne om at genåbne i sommeren 2019 endte med en maveplasker og konflikt mellem bygherre, Rødovre og Brøndby kommuner, på den ene side og entreprenør Christiansen & Essenbæk A/S på den anden. 

Efter arbejdet blev afsluttet, viste det sig, at der med kommunens ord var brug for at bruge mere tid på noget af arbejdet. Det betyder som skrevet, at friluftsbadets udendørs bassiner ikke kan åbne i sommersæsonen som planlagt. 

Trods problemerne kan Vestegnens vandhunde dog stadig får stillet badelysten i Vestbad, da de indendørs bassiner ikke er berørt. Derudover har Rødovre Kommune og Brøndby Kommune, som driver badet i fællesskab, besluttet, at der bliver gratis adgang for børn og unge i alderen 0-15 år hen over sommeren.

Renovering for trecifret millionbeløb

Da friluftsbadet Vestbad blev indviet i 1958 var det arkitektur af høj kvalitet og et godt eksempel på udviklingen af det moderne velfærdssamfund med lige muligheder for alle. I 1970 blev det udvidet med indendørs svømmehal og træningshal. Siden er det blevet udvidet med blandt andet wellness-afdeling og vandlegeområde.

Friluftsbadet er fredet. Parken og helhedsplanen for området er oprindeligt tegnet af den internationalt anerkendte landskabsarkitekt C. Th. Sørensen. Arkitekten på selve badeanlægget er Rødovres tidligere stadsarkitekt Børge Lorentzen.

Det indendørs område gennemgik i perioden 2004-2011 en omfattende udbygning og renovering for 61 mio.kr. I forlængelse heraf blev en store renovering for yderligere 70 mio.kr. søsat i 2018.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Mest læste
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Møbeludlejere henter 818 friske millioner
Tidligere smed og tillidsmand hjælper udsatte: "Hvis det er rigtig voldsomt, kommer politiet med"
Niels skiftede Indien ud med et plejecenter i Hadsund
Regionerne sætter ind mod brug af plejepersonale fra vikarbureauer
Ny regering kan være tæt på efter SF-exit
Turbulent udvikling afløser vækst i produktionen
Nordiske Medier:
Metal Supply DK
Wood Supply DK
Electronic Supply DK
Building Supply DK
Food Supply DK
Energy Supply DK
RetailNews
Transportmagasinet
Magasinet Pleje
Jern & Maskinindustrien
Mester Tidende
Licitationen
Motor-magasinet
Leder IDAG
Søfart
PlastForum DK
Kommunefokus
Fremtidens Logistik

Send til en kollega

0.094