23948sdkhjf

Rekordregnskab fra Logitrans: Flere parametre er gået op i en højere enhed

Med en vækst på toplinjen med 40 procent og i driftsresultatet, ebit, på hele 180 procent blev 2021 det bedste år nogensinde for den familieejede virksomhed i Farup ved Ribe.

- Det er første gang nogensinde, at vi leverer så flot et resultat (ebit, red.) der i 2021 ender på 15,3 millioner kroner. Ikke alene er det et comeback fra det coronaramte 2020-regnskab, men det er også væsentligt bedre end de forventninger, vi havde til året, siger administrerende direktør hos Logitrans, Gitte Kirkegaard.

- Succesen er en blanding af flere parametre, der er gået op i en højere enhed. Dels har der været et efterslæb fra 2020, hvor meget blev sat på pause på grund af usikkerheden i markedet i forhold til corona, dels har vi lavet ny marketingstrategi og er kommet ud til flere kunder. I 2020 ændrede vi måden, vi sælger på, fra fysiske besøg til online ”besøg”, som førte til mange flere møder med både forhandlere og slutkunder. Det er faktorer, som har båret os i den rigtige retning og skabt vækst, fortsætter hun og understreger, at de dog glæder sig over nu at kunne mødes med kunderne fysisk igen.

- Vores største udfordring i 2021 har uden sammenligning været brud på forsyningskæderne. Aldrig før har det været så besværligt at få containere hjem fra Kina, og aldrig før har det taget så lang tid og været så uforudsigeligt. Det har betydet, at vores leveringstider har været længere end det, vi selv gerne vil leve op til, men dog stadig bedre end mange af konkurrenternes, fortæller Gitte Kirkegaard.

Fokus på bæredygtighed

Udover at glæde sig over det fine resultat er CEO Gitte Kirkegaard også stolt over, at det seneste års fokus på grøn omstilling har ført til en ISO 14001-certificering.

Logitrans har arbejdet målrettet for at opnå en fælles forståelse for miljøledelse og har nu fået et værktøj til at levere miljøforbedrende resultater og til at reducere forurening, affaldsgenerering og uhensigtsmæssige udledninger i miljøet.

Sideløbende har Logitrans arbejdet med projekt ”Klimaklar SMV”, projekt ”Grøn Cirkulær Omstilling” og er desuden en del af Klimapartnerskabet med Esbjerg Kommune.

- Vi har længe stillet skarpt på reduktion af CO2-udslip og grøn cirkulær omstilling, og dette arbejde har ført til, at vi nu er meget mere bevidste om, hvor vores CO2-udslip kommer fra, og hvordan vi kan reducere det. Arbejdet er kun lige gået i gang, og vi har høje forventninger og en masse tiltag i støbeskeen. Et af de næste projekter er at udarbejde en overordnet bæredygtighedsstrategi, som skal blive en del af vores overordnede strategi og en strategi til, hvordan vi konkret vil implementere og arbejde med FN’s Verdensmål, afslutter Gitte Kirkegaard.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Mest læste
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Fødeplan sender 60 millioner til udvidelse af fødeafdeling
Biogas-direktør efter milliardhandel: Vi fortsætter som om intet er hændt
Vild Lamborghini allerede udsolgt i Danmark: Her er mærkets første terrængående sportsvogn
Københavnsk møbeltrio er gået konkurs
Esbjerg tilbyder SOSU-uddannelse med løn - og mange tager imod tilbuddet
Regionerne sætter ind mod brug af plejepersonale fra vikarbureauer
Nordiske Medier:
Metal Supply DK
Wood Supply DK
Electronic Supply DK
Building Supply DK
Food Supply DK
Energy Supply DK
RetailNews
Transportmagasinet
Magasinet Pleje
Jern & Maskinindustrien
Mester Tidende
Licitationen
Motor-magasinet
Leder IDAG
Søfart
PlastForum DK
Kommunefokus
Fremtidens Logistik

Send til en kollega

0.094