23948sdkhjf

74 gårdhavehuse på vej i egeskov ved Viborg – seks entreprenører i spil

Med Hald Egeskovs træer knejsende i baggrunden og kort afstand til Hald Sø samt Viborg by opføres et boligprojekt med 74 gårdhavehuse, som finansvirksomheden Pilea Estate, en lokal investorkreds og Laban Arkitekter står bag. 

På det syv hektar store og hidtil ubebyggede område er de første spadestik til gårdhavehusene allerede taget, skriver parterne i en pressemeddelelse. Totalentreprenøren, der får ansvaret for at bygge boligerne i det naturskønne område, mangler dog stadig,  oplyser Thomas Haurum, stifter af Wemarket, på vegne af Pilea Estate i en mail til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

– Projektet er sendt i udbud til seks totalentreprenører hvoraf der også er lokale med i opløbet. Vi ved endnu ikke hvem det bliver, skriver Thomas Haurum.

Boligerne bygges i løbet af 2022, lyder det dog fra folkene bag:

– Vi oplever en generel efterspørgsel på boliger i og nær naturskønne områder, og her er Hald Ege, som alle lokale ved, et fantastisk bud på den perfekte beliggenhed, lyder det fra partner i Pilea Estate, Daniel Høj, i pressemeddelelsen.

De 74 gårdhavehuse tager ifølge idemændene højde for, at husene skal indgå i naturlig tråd med den fantastiske Hald Egeskov, hvilket blandt andet sikres gennem materialevalget. 

– Det har været vigtigt for os, at husenes fremtoning kommer til at komplementere omgivelserne. For eksempel vil ydervæggene blive udført i vedligeholdelsesfri træbeklædning, blandt andet med materialet burned wood, som giver husene en helt særlig karakter og kommer til at spille utroligt godt op mod det grønne løv, forklarer Daniel Høj om det kommende byggeri. 

Det er ikke første gang at Laban Arkitekter og Pilea Estate samarbejder om nye boliger. Området Christinedalen ved Silkeborg er i øjeblikket under opførsel, og der er de 24 gårdhavehuse solgt, godt tre måneder før de første huse står indflytningsklar. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125