23948sdkhjf

Ordrevækst kræver flere ansatte hos Hydra-Comp

Hydraulikspecialisten i Skive mærker effekten af en række tiltag, som blev iværksat i efteråret. Stor ordreindgang i første kvartal har ført til flere nye kolleger i både salg og produktion

Det er hele produktpaletten, som bidrager til travlheden hos Hydra-Comp. Virksomhedens kundetilpassede hydraulikcylindre og pumpestationer har oplevet et pænt hop i efterspørgslen siden nytår, og onlinesalget af hydrauliktilbehør og fittings følger tendensen.

Den øgede aktivitet har nu udmøntet sig i ansættelsen af fire nye medarbejdere. Produktionen er udvidet med tre ansatte, og salgsafdelingen har fået tilført en ny salgstekniker.

Rasmus Jacobsen, direktør for Hydra-Comp, ser udvidelsen af medarbejderstaben som resultatet af en række tiltag man iværksatte i efteråret. Dengang blev arbejdsprocesserne i virksomheden sat under lup og optimeret, hvilket har givet et bedre produktionsflow og en mere smidig ordrebehandling. I samme proces udvidede man faciliteterne i Skive med en afdeling til fremstilling af hydraulikslanger.

- De initiativer, vi har igangsat, har virkelig båret frugt. Vi kan håndtere langt flere ordrer end tidligere, og det har også været nødvendigt i første kvartal af 2022. Effektiviteten er forbedret hele vejen rundt, og vi kan nemmere imødekomme den store efterspørgsel, vi oplever i markedet. Samtidig har vi lukket en del store aftaler efter nytår, som nu kræver flere hænder, siger Rasmus Jacobsen.

Alle kundegrupper bidrager

Han fortæller videre, at den overordnede tendens er, at alle kundegrupper bidrager til den høje aktivitet i 2022, herunder især OEM-kunder og virksomheder relateret til den grønne omstilling.

- Der er gang i mange spændende projekter ude hos kunderne, og vi laver selv flere totalløsninger end nogensinde. En del af de indkomne ordrer er på komplette hydrauliksystemer, hvor vi både skal stå for hydraulikcylindre, pumpestationer, slanger og fittings. Det stiller høje krav til vores leveringsevne, og indkøbsafdelingen gør et gigantisk stykke arbejde for at få komponenter hjem, siger Rasmus Jacobsen.

Flere nye leverandører

Udfordringerne i forsyningskæderne har fået Hydra-Comp til at udvide antallet af leverandører. Ikke kun af hensyn til produktion- og reparationsafdelingerne i Skive og Kolding, men også med tanke på webshoppen, der hastigt nærmer sig 8.000 varenumre.

Rasmus Jacobsen noterer sig, at nethandlen stiger måned for måned, og antallet af nye kunder vokser. Han mener, at man profiterer af at have et stort varelager i en tid, hvor mange leder efter andre indkøbsmuligheder end de sædvanlige.

- Vi har bevidst valgt at gardere os med nye leverandører og købe ekstra ind til lager. Selvom der reelt er tale om en lille overdisponering, kan vi allerede konstatere, at det betaler sig. Mange har svært ved at skaffe dele og komponenter, og vi ser mange nye navne på webshoppen i øjeblikket, siger Rasmus Jacobsen afslutningsvis.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Mest læste
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Teknikentreprenør glemte at lukke for vandet: Alvorlig vandskade på hospitalsbyggeri
Her er toget, der skal køre dig gennem Femern-tunnelen
SMVdanmark: Fejl ikke at afsætte penge til flere faglærte i finanslovsforslag
Fregatten Jylland reddet på ny finanslov
Ambitiøst dansk racerteam skifter direktøren ud
Prognose: Området omkring Lynetteholm vil vokse mest med nye københavnere frem mod 2050
Nordiske Medier:
Metal Supply DK
Wood Supply DK
Electronic Supply DK
Building Supply DK
Food Supply DK
Energy Supply DK
RetailNews
Transportmagasinet
Magasinet Pleje
Jern & Maskinindustrien
Mester Tidende
Licitationen
Motor-magasinet
Søfart
PlastForum DK
Fremtidens Logistik
FemernNews
EnergyIslandNews

Send til en kollega

0.078