23948sdkhjf

Facadeentreprenør vinder stor opgave på milliarddyrt medicinalbyggeri

Det internationale medicinalfirma AGC Biologics skal have monteret 10.200 kvm facade fra facadeentreprenøren HSHansen på nyt fire etages milliardbyggeri Søborg

Det oplyser firmaet i en pressemeddelelse.

AGC Biologics opfører den nye fabrik i Søborg til cirka 1,2 mia. kr. på grund af stigende efterspørgsel og mere end fordobler dermed sin produktionskapacitet i Danmark.

Byggeriet er en udvidelse af medicinalfirmaet produktionsanlæg og indebærer blandt andet kontorer, produktions- og laboratoriefaciliteter. Projektet omfatter en produktionsbygning med laboratoriefaciliteter og et kontorhus med kantine og p-kælder samt en mellembygning. 

Byggeriet i Søborg bliver 18.000 kvm råhus i fire etager, som skal opføres af LM Byg. Råhuset forventes færdigt i sommeren 2022. 

Derefter skal HSHansen montere 10.200 kvm facade og 3.900 kvm tag og det færdige projekt forventes at være klar til brug sidst i marts 2023.

Samarbejde og hurtig byggeproces

Projektets tidsplan kræver skarp styring af alle processer, lyder det fra HSHansen. 

Forud for montagen af facaderne ligger et intensivt arbejde og samarbejde mellem alle involverede parter – indenfor rådgivning, logistik, design og produktion. 

I HSHansen består den interne del i oprettelse af et projektteam på byggeriet, som gennem erfaring og gennemprøvede procedurer skal nå i land med det ambitiøse projekt.

Facader på produktionsbygning udføres i en blanding af sandwichpaneler og HansenFasad glasalu facadesystem. Sandwichpaneler beklædes delvist med strækmetalkassetter i anodiseret corten look. 

Kontorbygning og mellemgange udføres fuldt beklædt med HansenFasad glasalu facadesystem. 

Trappeopgange og øvrige beklædninger udføres som isolerede konstruktioner med facadeplader og tage på bygninger udføres med stenuldsisolering og tagpap. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112