23948sdkhjf

Melding fra byggeriet: Håndværkerne har enormt travlt og bøvler med materialemangel

Aldrig før har beskæftigelsen været så høj i byggeriet. Mange byggevirksomheder mangler dog materialer.

Der er rigtig travlt i byggeriet i øjeblikket. Faktisk har beskæftigelsen aldrig været højere, end den var i første kvartal 2022.

Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.

I første kvartal var 195.000 personer beskæftiget i byggeriet. Det er en vækst på tre procent i forhold til kvartalet før og det højeste niveau nogensinde ifølge tallene fra statistikbanken.

Ifølge Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, kan en del af udviklingen forklares med de mange handler, der har været på boligmarkedet.

Ofte skal der nemlig bruges håndværkere i forbindelse med et køb eller salg af en bolig.

Samtidig kan danskerne have været sultne efter at renovere deres bolig.

Derudover kan det have haft en betydning, at der fra politisk side er sat gang i flere store projekter, der har krævet håndværkere.

- Undervejs er der fra offentlig side skudt krudt af med finanspolitikken med anlægsinvesteringer, hvor lofterne blev sløjfet i 2020 og hævet i 2021.

- Det har alt sammen bidraget til at løfte beskæftigelsen indenfor byggeriet, siger Jeppe Juul Borre.

Den rekordhøje beskæftigelse risikerer dog at blive bremset af noget så simpelt som mangel på materialer.

I en anden opgørelse fra Danmarks Statistik melder hele 38 procent af byggevirksomhederne, at de i april har manglet materialer, udstyr eller lokaler.

Sammen med mangel på ledige hænder kan det risikere at spænde ben for en fortsat fremgang i byggeriet. Det vurderer Elly Kjems Hove, underdirektør i Dansk Industri.

- Flere kan blive tvunget til at udskyde eller sige nej til ordrer, hvilket i sidste ende kan have konsekvenser for den grønne omstilling af vores boliger og infrastruktur, siger Elly Kjems Hove.

Hun opfordrer derfor politikerne til at sikre, at virksomhederne har adgang til den nødvendige arbejdskraft, så de kan følge med efterspørgslen.

Kilde: /ritzau/

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Mest læste
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Fødeplan sender 60 millioner til udvidelse af fødeafdeling
Biogas-direktør efter milliardhandel: Vi fortsætter som om intet er hændt
Vild Lamborghini allerede udsolgt i Danmark: Her er mærkets første terrængående sportsvogn
Københavnsk møbeltrio er gået konkurs
Esbjerg tilbyder SOSU-uddannelse med løn - og mange tager imod tilbuddet
Regionerne sætter ind mod brug af plejepersonale fra vikarbureauer
Nordiske Medier:
Metal Supply DK
Wood Supply DK
Electronic Supply DK
Building Supply DK
Food Supply DK
Energy Supply DK
RetailNews
Transportmagasinet
Magasinet Pleje
Jern & Maskinindustrien
Mester Tidende
Licitationen
Motor-magasinet
Leder IDAG
Søfart
PlastForum DK
Kommunefokus
Fremtidens Logistik

Send til en kollega

0.078