23948sdkhjf

Vejdirektoratet giver vejsider og vildthegn en overhaling for trecifret millionbeløb

Vejdirektoratet ruller jævnligt ud på de danske statsveje for at udføre både mindre og større vedligeholdelsesarbejder. I år får blandt andet vildthegn, rabatter og LED-belysning langs vejene en ordentlig overhaling, lyder det i en pressemeddelelse fra Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet udfører særligt mange mindre vedligeholdsarbejder i løbet af 2022. Det skyldes i høj grad, at Vejdirektoratet er blevet tildelt i alt 160 mio. kr. til ekstra vedligeholdelse af vejdrift som en del af ”Infrastrukturplan 2035”.

Med det løbende vedligehold vil man sikre, vejenes funktion og stand, så der ikke pludselig er behov for store og tidskrævende renoveringsprojekter, som kan være til gene for trafikanter og andre borgere. Det handler med andre ord om en god og tryg køreoplevelse, lyder det fra projektleder Anja Ernfelt Poulsen fra Vejdirektoratet:

Udvalgte projekter inden for vejdrift: 

Udskiftning af autoværn: 4  mio. kr.

Vejbelysning - udskiftning til LED: 57 mio. kr.

Renovering af fortovsarealer: 35 mio. kr.

Oprensning af regnvandsbassiner: 8 mio. kr.

Renovering af hegn: 4 mio. kr.

Renovering af pumper: 1 mio. kr.

Rabatter – profilering: 3 mio. kr.

Renovering af brønde og ledninger: 5 mio. kr.

Grøfter – oprensning/profilering: 5 mio. kr.

Sideanlægstoiletter udskiftning/renovering: 5 mio. kr.

Sideanlægsudstyr: 3 mio. kr.

Renovering af tavler: 2 mio. kr. 

– Det kan vi give dem ved at minimere de gener, de møder på deres vej. Vejene bliver flittigt brugt hver eneste dag året rundt, og derfor er det vigtigt, at vejene bliver efterset og vedligeholdt. Derudover skal vi selvfølgelig også gerne have, at vejene holder i mange år, siger hun om det løbende arbejde.

Vildthegn og autoværn

Et af de konkrete vedligeholdelsesprojekter er udskiftning af vildthegn langs Sønderjyske Motorvej, hvor Vejdirektoratet udskifter i alt 13 km vildthegn, der med tiden er blevet nedslidt.

Der bliver også opsat nye vildthegn på en række mindre strækninger, hvor erfaringerne viser, at der ofte sker vildtpåkørsler. 

Vand på vejene kan være til gene for trafikanterne, men vandet kan også ødelægge vejene. I den sammenhæng er det vigtigt, at vandet kan komme hurtigt væk fra kørebanen, og det kan det ikke, hvis rabatterne er for høje. 

Derfor har Vejdirektoratet igangsat et vedligeholdelsesprojekt på Sydmotorvejen på Lolland og Falster, hvor det øverste lag jord i rabatten på en strækning på 48 kilometer bliver fjernet, så vandet kan blive ledt væk fra vejen. 

Der er også strækninger på statsvejene, hvor autoværnet er nedslidt og trænger til at blive udskiftet. I år udskifter Vejdirektoratet blandt andet autoværn på M30 fra Køge til lidt syd for Rønnede og på fem mindre lokaliteter på hovedlandeveje i Nordjylland.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Nordiske Medier:

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.078