23948sdkhjf

Professor: Affalds­sektoren skal være den stabile backup til Power to X

Hvis bilerne i fremtiden skal blive ved med at spille så stor en rolle i vores dagligdag, som de gør i dag, så skal de køre på noget andet end fossilt brændstof.

Brint er et af de store satsningsområder verden over, også for den danske regering, og her spiller produktionen via CO2-fangst og vindmøller en stor rolle. Samlet kaldes det Power to X, PtX.

Men den nye teknologi har brug for en backup i form af forbrændingsanlæggene og Henrik Wenzel, professor ved Institut for Grøn Teknologi ved Syddansk Universitet, tvivler på, at en privat affaldssektor vil have incitament til det.

- PtX kommer til at træde i forgrunden når det gælder varmeproduktionen og fjernvarme vil træde i baggrunden. Men brintproduktionen er afhængig af vind og derfor er det vigtigt, at affaldssektoren kan levere en stabil backup. For eksempel om vinteren når det blæser mindre. Men det kræver en omstilling af sektoren, så den er mere sæsonbetinget og det kan jeg godt tvivle på vil ske, hvis den lægges i private hænder, siger Henrik Wenzel.

Selvom et bredt politisk flertal på Christiansborg sidste år indgik to aftaler om at støtte fangst, transport og lagring af CO2, mener Henrik Wenzel ikke, at regeringen har gjort sig klart, at man skal bruge forbrændingsanlæggene i den proces.

- Man har sagt, at 80 procent af affaldet skal ud af forbrændingen, men det tror jeg ikke er optimalt. Jeg tror mere, at det er 50 procent. For man forudsætter, at al det affald man får ud, kan genbruges, men det er ikke rigtig. Med tiden vil man for eksempel kunne få nye kedler i anlæggene, hvor man kan brænde affaldet i ren ilt, for så får man en næsten ren CO2. Og det er vigtigt, for i forvejen skal vi næsten fordoble vores vindmøllekraft, for at leve op til reduktionskravene, siger Henrik Wenzel.

Han mener, at det er for tidligt i den grønne omstilling at sætte affaldssektoren fri.

- Jeg kan være lidt bange for, at vi endnu ikke præcist kender den optimering, vi står overfor i de grønne omstilling. Så slipper vi tøjlerne helt, kan det være svært at få affaldssektoren til at spille ind i den grønne omstilling. For hvornår vil de private virksomheder være villige til at omstille sådan et værk, som det kan ændres til at levere vinterforbrug? Man kan miste momentum i den grønne omstilling, siger Henrik Wenzel.

Kommenter artiklen (4)
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Risikerer at tabe 750 millioner på nye affaldslov: Stævning af staten er på vej
Storcenter i Aarhus bløder fortsat butikker: Nu forlader stor detailkæde også stedet
Opråb fra ældreplejechefer: Besparelser har alvorlige konsekvenser for de ældre
Km-afgift: - Idiotisk at gøre det til et spørgsmål om prisen på en liter mælk
Coop kræver, at fødevareproducenter sænker priserne
Skibby: Hvor mange arbejdspladser forventes km-afgiften at koste?
Nordiske Medier:

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14