23948sdkhjf

Medie: Siemens Energy klar med opkøbs-bud på Siemens Gamesa i næste uge

Rygterne om en fuld overtagelse af den tysk-spanske vindmølleproducent tager til

Siemens Energy ejer i dag 67 procent af Siemens Gamesa, men den tyske industrigigant kan være på vej med et tilbud om overtagelse af hele ejerskabet af vindmølleproducenten. Det skriver Bloomberg.

Ifølge mediet vil Siemens Energy fremlægge et tilbud i næste uge, og lykkes det at opkøbe hele selskabet, vil man afnotere det fra børsen i Madrid.

Siemens Gamesa har kæmpet med store underskud de seneste år, og den udvikling er kun blevet forstærket under coronakrisen, hvor råvare-, energi- og fragtomkostninger er steget med raketfart.

Selskabets aktiekurs er falder med 33 procent i år, og lige nu er børsværdien omkring 9,6 milliarder euro – svarende til 71,4 milliarder kroner.

Ledelsen hos Siemens Energy har onsdag bekræftet, at man overvejer at afgive et købstibud på Siemens Gamesa, og handlen med Siemens Gamesa-aktien er derfor blevet suspenderet.

Se nøgletal for:
Læs mere om: vindmøller
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.251