23948sdkhjf

Afgående topchef har løftet omsætningen med en halv milliard

Henrik Petersen forlader chefstolen i HP Byg efter 18 år i den nordjyske entreprenørvirksomhed

I 10 år har den nordjysk funderede byggevirksomhed, HP Byg, præsteret en næsten ubrudt vækstkurve. Med strategiplanen fra 2020 er der etableret lokalkontor på Sjælland, ledelsen er styrket og organisationsstrukturen er klar til fremtiden. 

Efter sammenlagt 18 år i HP Byg træder Henrik Petersen tilbage som adm. direktør. Det oplyser den store nordjyske entreprenørvirksomhed i en pressemeddelelse onsdag formiddag. 

I 2004, da Henrik Petersen kom til HP Byg, lå virksomheden ved Hjørring, hvor mange af byggeopgaverne blev løst. Efter to år som afdelingschef blev han teknisk chef og i 2008 teknisk direktør; i 2011 overtog han rollen som adm. direktør. I 2014 flyttede virksomheden til et nybygget domicil i Aalborg, som blev udvidet i 2020, og siden 2011 er den årlige omsætning steget fra 212 mio. kr. til 756 mio. kr. i 2021.

- Både fagligt og personligt har det været fantastisk at være med i udviklingen af HP Byg, og nu føler jeg, at tiden er inde, svarer den afgående adm. direktør på spørgsmålet om, hvorfor han nu har valgt at træde tilbage.

- Vi har i dag en stor organisation med dygtige og kompetente medarbejdere, som vil videreføre det HP Byg, vi kender, og vi har en platform, som kan understøtte den fortsatte vækst. Jeg har haft overvejelserne i noget tid – det har været en svær beslutning, men det føles rigtigt, tilføjer Henrik Petersen.

I 2017 afleverede HP Byg sit første større byggeri på Sjælland, mens lokalkontoret i Ballerup kom til i 2020.

Kigger man nogle år tilbage, vil man se, at fra 2017 til 2018 steg HP Bygs omsætning med cirka 17 pct., mens den fra 2018 til 2019 steg med 15,5 pct. Til 2020 steg den igen med 17 pct., mens den i 2021 – efter et år præget af stigende priser og leveringstider på byggematerialer – steg knap 3 pct.

Hvert år er en del af overskuddet blevet investeret i udvikling, og foruden det nye, udvidede hovedkontor og afdelingen i Ballerup er ressourcerne bliver lagt i en stærkere serviceafdeling og et nyt snedkerværksted. 

Fortsætter ad samme spor

Birger Trier Larsen, som er formand for bestyrelsen, understreger desuden, at Henrik Petersens beslutning ikke skal ses som udtryk for, at der nu er nye tider på vej i HP Byg. Virksomheden kommer med andre ord til at fortsætte ad det spor, der er lagt, og hverken medarbejdere, kunder eller samarbejdspartnere skal forvente større ændringer:

- Vi havde gerne set, at Henrik Petersen havde fortsat sit arbejde. Vi har haft et fortrinligt samarbejde over årene, og han har ført virksomheden fremad ad vækstsporet, udtaler bestyrelsesformanden og forstætter: 

- Hans tilbagetræden sker i fordragelighed – det er en vellidt direktør, der stopper, og vi vil gerne takke ham for hans store indsats.

Konstitueret direktør fortsætter kursen

Virksomhedens økonomidirektør, Carsten Elgaard Sørensen, som har været i HP Byg siden 2012, er indsat som konstitueret adm. direktør. 

Ifølge Birger Trier Larsen er der dermed både tale om en person, der kender virksomheden indgående, og som selv har været en vigtig del af udviklingen.

- Vi fik en forsmag på det i 2021, og med fortsat stigende materialepriser, længere leveringstider, stigende rente og den nye økonomiaftale for de danske kommuner må vi forvente, at byggebranchen i noget tid endnu vil være vanskeligere at agere i. Vi er trygge ved, at Carsten Elgaard Sørensen indtræder som konstitueret adm. direktør, så der er ro på, udtaler bestyrelsesformanden. 

- På den lange bane skal vi sikre, at HP Byg fortsat vil være kendetegnet ved de værdier og den ordentlighed, vi kender, og at virksomheden kan fortsætte kursen mod yderligere vækst, tilføjer han.

I forhold til, hvad der nu skal ske, fortæller Henrik Petersen, at for hans vedkommende har han brug for at tænke sig om og mærke efter, før han ved, hvad fremtiden skal bringe. Han vil dog fortsat stå til rådighed som sparringspartner for ledelsen.

Redaktionen har været i kontakt med HP Byg, som ikke har mere at tilføje på nuværende tidspunkt.

Se nøgletal og flere artikler om:
Læs mere om: HP Byg
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Nordiske Medier:

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.094