23948sdkhjf

Nu kommer der fart på bydel med 360 boliger ved nordjyske Sæby

Projektudvikler Innovater A/S har netop købt en bid af den nyudviklede bydel Sæby Bakker, som etableres ved nordjyske Sæby, og over et areal på 151.500 kvm får plads til omkring 360 boliger.

Derudover har udviklingsselskabet Sæby Bakker ApS solgt et boligprojekt bestående af 56 rækkehuse, som allerede er fuldt udlejet, oplyser udviklingsselskabet i en pressemeddelelse.

De to projekter indgår i 1. etape af Sæby Bakke, som består af 56 rækkehuse, de 8.140 kvm byggeretter Innovater har købt, og hvor der skal opføres rækkehuse, samt 28 parcelhusgrunde, hvoraf de 10 er solgt til private købere.

- Vi har købt arealet på grund af den meget positive udvikling, som Sæby er inde i. Vi ser muligheder for at tiltrække både eksisterende sæbynitter og nye borgere til de kommende rækkehuse, og på længere sigt bliver området endnu mere attraktivt, efterhånden som byen udvikler sig i den retning, siger udtaler Morten Lykke fra Innovater i pressemeddelelsen.

Interesse for området har fået Sæby Bakker ApS til at sætte gang i 2. etape, der består af 3-etagers boligejendomme med udsigt over Kattegat.

- 2. etape består af 19.500 kvm byggeretter, der er øremærket til 3-etageres boliger. Vi har også mødt stor interesse for at etablere et seniorbofællesskab, og det er tanken, at cirka en fjerdedel af byggeretterne skal øremærkes til dette, forklarer en af ejerne bag Sæby Bakker ApS, Jens Nielsen.

Klage sendte byggeriet i venteposition

Jens Nielsen var klar til at skyde byggeriet ved Sæby i gang allerede i starten af året.

En klage til Planklagenævnet med henvisning til at byggeriet ville påvirke dyrelivet - flagermus, frøer og tudser – negativt satte dog projektet i venteposition.

De klager er netop blevet afvist, og gravemaskinerne kan køre fra garage til byggeplads.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078