23948sdkhjf

Datterselskab koster igen stort minus: ”Jensen Gruppen har fået en blodtud”

Oprydningsarbejdet fortsatte hos Jensen Gruppen i 2021. Entreprenørkoncernen, der består af mere 60 selskaber, forbedrede resultat med cirka 15 pct. sidste år, og kom således ud af 2021 med et minus på 65 mio. kr.

Jensen Gruppen har fået en blodtud Jens Jensen, stifter og formand hos Jensen Gruppen

Det skriver koncernen i en pressemeddelelse med henvisning til endnu ikke offentliggjorte regnskabstal og påpeger, at driften er forbedret i flere af datterselskaberne.

Underskuddet er en direkte konsekvens af udfordringerne med datterselskabet Adserballe & Knudsen (A&K), som startede i 2020, og som i 2021 resulterede i et underskud efter skat på 69 mio. kr.  Som en del af oprydning blev Farum-entreprenøren sidste år lagt ind under virksomheden CG Jensen for igen at skabe retning for firmaet, og det har en særdeles positiv indvirkning.

Samtidig har koncernen investeret stort i udvidelsen og moderniseringen af datterselskabet J. Jensen Nedrivnings jyske afdeling.

– Man kan aldrig være tilfreds med så stort et underskud. Jensen Gruppen har fået en blodtud. Vi har været i en turbulent periode i Jensen Gruppens historie, og den har vi brugt på at justere i flere af selskaberne og rydde os hos A&K, siger Jens Jensen, der er stifter og formand hos Jensen Gruppen, i pressemeddelelsen.

– Der er nu ikke mere oprydning tilbage, og vi ser positivt på 2022. Vi er godt tilfredse med de fremskridt, vi allerede kan se. Vi er klar til plusser på bundlinjen igen, fortsætter han.

Samlet havde Jensen Gruppen en omsætning på mere end 2,7 mia. kr. mod 3,0 mia. kr. i 2020.

Sunde tal for 1. halvår

Trods udfordringerne i 2020 og 2021 er Jensen Gruppens ledelse optimistisk omkring 2022, som forventes af vende minus til plus.

Flere af koncernens selskaber er kommet godt fra start i 2022 og viser en god ordreindgang, herunder byggevirksomheden Jönsson, som netop har vundet en stor entreprise til 128. mio. kr.

– De sunde tal for 1. halvår 2022 giver os en stærk indikation på, at vi igen er på rette kurs. Alle gør en stor indsats og hver eneste dag, og jeg er ikke i tvivl om, at når 2022 afsluttes har vi vinket farvel til de sidste to års udfordringer og kan igen vise plus på bundlinjen, siger Jens Jensen.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Nordiske Medier:

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.172