23948sdkhjf

Efter TV 2-dokumentar: Green Power Denmark tager afstand fra kinesisk tvangsarbejde

Over 95 procent af alle solceller i verden bliver produceret i Kina. Internationale rapporter og en TV 2-dokumentar viser, at udvinding og bearbejdning af råmaterialer til solceller i Xinjiang-provinsen sker under tvangsarbejde.

– Vi tager stærkt afstand fra enhver form for tvangsarbejde. Det er noget, som branchen tager meget alvorligt. Derfor har vi igennem længere tid haft fokus på det. Vi kigger indad som branche og har sat initiativer i værk, der lægger pres på kinesiske leverandører og skal skabe større gennemsigtighed i hele forsyningskæden. Det er den bedste måde, vi kan sikre, at der ikke foregår tvangsarbejde, siger Thomas Aarestrup Jepsen, direktør for kommunikation og public affairs i Green Power Denmark i en pressemeddelelse, og tilføjer:

– Desværre viser det endnu engang, at vi er afhængig af globale forsyningskæder. Det konkrete problem med tvangsarbejde i Xinjiang gælder ikke kun solceller men alt fra tekstil til teknologi. Vi indgår i et globalt marked, og vi skal huske at tænke os godt om.

Det er det værste dilemma. Vi kan ikke sætte den grønne omstilling på pause, og vi kan heller ikke acceptere tvangsarbejde. Den eneste reelle løsning er at fortsætte og forstærke arbejdet med skabe gennemsigtighed i forsyningskæden og intensivere det fælles europæiske pres på Kina. Thomas Aarestrup Jepsen, direktør for kommunikation og public affairs, Green Power Denmark

Øget transparens i forsyningskæden

Green Power Denmarks arbejder gennem den fælles europæiske organisation for solenergi, SolarPower Europe, på at sikre størst mulig transparens i forsyningskæden. Det skal blandt andet ske ved at etablere en fælles standard for tredjeparts audits af underleverandører for på den måde at kunne være i stand til at identificere tvangsarbejde i de første led i forsyningskæden.


– Det er det værste dilemma. Vi kan ikke sætte den grønne omstilling på pause, og vi kan heller ikke acceptere tvangsarbejde. Den eneste reelle løsning er at fortsætte og forstærke arbejdet med skabe gennemsigtighed i forsyningskæden og intensivere det fælles europæiske pres på Kina. Den udbygning af grøn energi, vi står overfor i Europa, giver os en enorm indflydelse hos leverandørerne, og den skal vi udnytte, siger Thomas Aarestrup Jepsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.344