23948sdkhjf

DI: Sørgelig nedgang i optag på IT-uddannelser

I år er 6326 blevet optaget på landets it-uddannelser. Det er en tilbagegang i forhold til sidste år på 9 procent.

Optagelsestallene for it-uddannelserne er ikke godt for erhvervslivet, som i årevis har efterlyst flere it-specialister. Sådan lyder kommentaren fra DI's branchefællesskab for tech-virksomheder, DI Digital.

- Det er virkelig meget nedslående. Selvfølgelig har det øgede optag under corona spillet ind, men vi har hårdt brug for en fremgang i optaget på it-uddannelserne, ikke mindst blandt de kvindelige ansøgere, siger branchedirektør Rikke Hougaard Zeberg, DI Digital.

I 2020 var der et historisk højt optag som følge af, at regeringen i forbindelse med coronakrisen oprettede flere nye studiepladser på bl.a. it-uddannelserne.

- Vi har siden set fald i optaget både nu og i 2021. En tendens, som vi bliver nødt til at få vendt.

- Vi har brug for højere optag på it-uddannelserne, og for at universiteterne får mulighed for at optage alle kvalificerede ansøgere på de ikke-dimensionerede it-uddannelser. Det er nødvendigt, hvis vi skal sikre, at erhvervslivet kan rekruttere nok medarbejdere, så vi fortsat er konkurrencedygtige, når det kommer til udviklingen af digitale løsninger.

- På nuværende tidspunkt oplever mere end otte ud af 10 it-virksomheder udfordringer med at rekruttere it-specialister. Det viser en analyse gennemført af Rambøll for DI Digital, siger Rikke Hougaard Zeberg.

DI hæfter sig også ved en fremgang i andelen af kvinder optaget på it-uddannelserne. I år er der en fremgang på 2 procentpoint i forhold til sidste år. Fra 2020-2021 var der en stigning på 1 procentpoint fra 29 procent til 30 procent.

- Selvom det selvfølgelig er meget positivt, at vi ser fremgang, så går det stadigvæk for langsomt. Vi har brug for større diversitet i it-virksomhederne, ikke kun fordi det vil give adgang til mere talent, men også fordi, vi med diversitet kan skabe bedre teknologiske løsninger, siger Rikke Hougaard Zeberg.

Artiklen er en del af temaet Samfund.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078