23948sdkhjf

Minister lover kroner og ører til dem med vindmøller som nabo

Grønne energiprojekter skaber tit debat i lokalområder, fordi naboerne ikke altid er tilfredse med placering af solceller eller vindmøller.

Nu er regeringen klar til at imødekomme kritik af, at mange grønne energiprojekter mangler lokal opbakning, skriver Jyllands-Posten.

Indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) lover i avisen, at der skal være kompensation i form af flere kroner og ører til de personer, der bor i områderne, hvor vindmøllerne og solcellerne skal stå.

- Vi har i flere omgange aftalt mellem regeringen og aftalepartierne at forhøje bonus for at bo i nærheden af vedvarende energianlæg og at forhøje den grønne pulje.

- Samtidig vil vi bruge planloven til at skabe ekstra frihedsgrader og bedre rammer, lyder det fra ministeren i avisen torsdag.

Han er åben overfor at fravige planloven, hvis det kan understøtte lokale projekter. Det kan for eksempel gælde omplacering af boliger i det åbne land, forklarer ministeren.

Derudover lover Christian Rabjerg Madsen, at et såkaldt VE-rejsehold skal sørger for, at kommuner får kendskab til gode grønne eksempler på tværs af bygrænser.

Han vil ikke fjerne muligheden for at klage over projekter, men derimod styrke behandlingen af klager, så de kan afgøres inden for seks måneder. Fra 2025 til 2026 afsætter regeringen således 25,5 millioner kroner ekstra til at lette den proces.

Områder med mange grønne projekter skal støttes via Landdistriktspuljen med ti millioner kroner.

I juni indgik et flertal i Folketinget en aftale om planloven. Dengang lød det fra Christian Rabjerg Madsen, at det var afgørende for regeringen, at det i fremtiden bliver nemmere at opsætte vindmøller og solceller.

Artiklen er en del af temaet Politik.

Kommenter artiklen (2)
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Nordiske Medier:

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.078